Vestbyens Fritidscenter søger uddannet pædagog, 37 t/u
Vestbyens Fritidscenter søger uddannet pædagog, 37 t/u, fra d. 1/11-2026, eller snarest.
Vores Kerneopgave definerer vores dagligdag
"Sammen med større børn og unge skaber vi inkluderende og forpligtende fællesskaber som fremmer trivsel og mestring af eget liv"
Vestbyens Fritidscenter er en del af Center For Tværfaglig Forebyggelse og rummer Fritids- og Ungdomsklub for børn og unge i alderen 10-18 år, fra både almene såvel som specialskoler/klasser i Aalborg kommune.
Vores faglige kompas er relations- og kompetenceudviklende pædagogik, med fokus på at børn og unge sammen og gennem målrettede gruppebaserede aktiviteter, udvikler sociale kompetencer og evner til selv- og medbestemmelse. Ofte i tværfagligt samarbejde med skole, familiegrupper og lokalområdets aktører.
Bla. arbejder vi med CampUng. En forebyggende indsats der foregår i udskolingen på Kommunens folkeskoler. Her er vi udfører på vores nærmeste skoler.
Vores hus rummer et væld af aktivitetsmuligheder, bla. sal, gamer-rum, kreativt værksted, bålplads m.m. Vi har fokus på at vores medlemmer er medbestemmende i aktivitetsplanlægning og indretning af vores hus.
Dit kommende ansvarsområde bliver vores café. Biksen som den hedder i daglig tale.
Biksen er husets hjerte, hvor alle kommer igennem. Der skal altid være plads til den gode samtale, et slag kort eller Just Dance, og et kram når det er det der er brug for.
Derfor vægter vi, at du i din ansøgning beskriver hvordan du ser dig selv, som en del af vores aktiviteter, og/eller hvilke nye aktiviteter du kan bringe i spil for vores medlemmer i både Fritids- og Ungdomsklubben.
Kontaktpædagog
Du vil blive tilknyttet et årgangsteam sammen med en eller flere kollegaer.
I det team varetager I opstarts- og trivselssamtaler, særlige pædagogiske aktiviteter målrettet jeres årgang eller enkelte medlemmer der måtte have behov for det.
Kontaktperson
Som en fast del af ansættelsen vil du også skulle løse kontaktpersonsopgaver med børn og unge, både indenfor Fritidscentrets rammer samt udenfor. Kontaktpersonsopgaven løses i tæt samarbejde med Familiegruppen i Aalborg Kommune.
Hvad kan du forvente af os?
- En arbejdsplads, hvor du med den rette indsats har plads til at igangsætte de projekter/aktiviteter, som du brænder for.
- Vi har høje faglige ambitioner og bla. forventer og prioriterer vi, at alle skal tage en neuropædagogisk efteruddannelse
- Gode kolleger der vægter en positiv stemning, og hvor et godt grin har stor betydning i vores hverdag.
- En støtte ind i dit nye arbejde hvor du vil få en fast sparringsmakker. Sammen med ledelsen vil du blive ført gennem en onboardingproces.
- At vi indbyder til åben dialog blandt kolleger, samt på personalemøderne.
- Vi bestræber os på at være en fleksibel arbejdsplads med fokus på en god balance mellem arbejds- og privatliv.
Vi søger en pædagog der:
- Brænder for at arbejde med en masse skønne børn og unge i deres fritid i et alsidigt klubtilbud.
- Arbejder med fællesskabet som løftestang
- Er initiativrig på fællesskabende aktiviteter indenfor det ansvarsområde du vil blive tilknyttet.
- Er en god og tydelig rollemodel.
- Har personlige og faglige kompetencer til at arbejde med børn og unge i udsatte positioner.
- Arbejder for et godt arbejdsmiljø og er positivt indstillet på et godt kollegialt samarbejde.
- Selvstændigt kan varetage kontaktpersonsopgaver, og samtidig indgå i et fælles team med det øvrige personale i Fritidscentret.
- Er tydelig i sin kommunikation, mundtligt såvel som skriftligt.
- Vil være med til at udnytte vores placering tæt på vand, og har lyst til at indgå i vores sejlads- og andre vandaktiviteter. Her under sejlads med unge, med funktionsnedsættelser. Derfor skal du være klar til at tage bassin-livredderprøven.
- Kørekort til personbil er ikke et krav, men det vil være en fordel, da vi råder over egen bus. Bussen har lift til kørestolsbrugere.
Hvis ikke du har kendskab til Fritidscentrenes virke og opgave i Aalborg Kommune, vil vi gerne møde dig før du sender din ansøgning. Ring og lav en aftale.
Vores hjemmeside er pt. under genopbygning, så find os på facebook for yderligere oplysninger.
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan ses flere oplysninger: Fritidscentre (aalborg.dk)
Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Der skal forventes 2-3 aftener ugentligt til kl. 22, herunder som en del af vores fredagsrul. Du vil også skulle deltage i weekendaktiviteter og kolonier. Arbejdstiden kan skifte ved løsning af kontaktpersonsopgaver. Disse opgaver ligger typisk indenfor vores normale åbningstid, men kan ligge udenfor.
Stillingen er omfattet af Ny Løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Ansatte i stillingen oppebærer et årligt forebyggelsestillæg på 17.800 kr. i 00 niveau.
Der er desuden aftalt forhøjet tillæg for aftenarbejde i henhold til §15 (60.11). Ansatte kan vælge at konvertere op til 40% heraf til frikøb.
Ansøgningsfrist d. 4/10-2026. Samtaler gennemføres d. 8/10-2026 fra kl. 14.00.
Umiddelbart før ansættelsessamtalen vil du møde dem det hele handler om, nemlig vores børne- og ungerepræsentanter, der sidder klar til at møde dig.
Der indhentes straffe- og børneattest samt reference inden endelig ansættelse.
Vil du høre mere eller er du interesseret i at komme på besøg, så ring på tlf. 9982 3440 og spørg efter Fritidscenterleder Lars Holme.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.