Vadum Skole søger Afdelingsleder
Brænder du for skoleledelse, og finder du det spændende at jonglere med:
- Det gode skoleliv for skolens børn
- Det gode arbejdsliv for skolens ansatte
- Pædagogisk udvikling
- Dagligdagens lavpraktiske gøremål
…så er det dig, vi leder efter 🧐
På Vadum Skole arbejder vi for at skabe et miljø, hvor professionalisme, høj trivsel, humor og et højt fagligt niveau kendetegner vores daglige praksis. Vi går begejstrede på arbejde hver dag og brænder for at gøre en forskel for børn, forældre og medarbejdere.
Vi tror på ordentlighed, tillid og at alle gør deres bedste hver dag.
Vi stræber efter at skabe en skole, hvor alle børn har en vigtig rolle i det store fællesskab, og hvor vi skaber deltagelsesmuligheder for alle. På samme måde ved vi, at alle har en vigtig rolle ift. at løse den fælles kerneopgave, ligesom vores samarbejde bærer præg af stor hjælpsomhed - vi er gode til at tage os af hinanden.
Vadum Skole og DUS ligger i Vadum by, 10 km nordvest for Aalborg. Vadum har et aktivt lokalsamfund, hvor skole og DUS har et tæt samarbejde med en engageret forældregruppe, øvrige institutioner og foreninger i byen.
Vadum skole er en ambitiøs og velfungerende skole med ca. 325 elever og 50 engagerede medarbejdere, som er organiseret i afdelingsteams.
Vadum Skoles ledelse består af: Skoleleder, DUS- og indskolingsleder (souschef), afdelingsleder (som pt. er ubesat) og teknisk-serviceleder.
Desuden har skolen egen sekretær, som er tæt samarbejdspartner med ledelsesteamet.
Vi søger en afdelingsleder, der:
- kan holde hovedet koldt - også når dagens indhold pludselig bliver vendt på hovedet
- har forståelse for arbejdet med deltagelsesdidaktikker og PLF - og kan sætte disse ind i et strategisk, organisatorisk perspektiv
- har stærke, relationelle kompetencer
- ikke er bange for at hjælpe med det praksisnære - også når der mangler en vikar eller en gårdvagt
- ved at humor og professionalisme sagtens kan gå hånd-i-hånd
- anerkender at alle faggrupper er vigtige ift. kerneopgaven
- holder struktur og fokus i processer - tænker fremad og kan “se” næste skridt (f.eks. gennem “fair proces”)
- indgår ligeværdigt i samarbejder - hele vejen rundt
- kan sparre og vejlede personalet gennem observationer og deltagelse i teamsamarbejdet
- kan og vil træffe beslutninger - også de upopulære
Vi forventer, at du enten har relevant ledelseserfaring eller er påbegyndt/har afsluttet en lederuddannelse.
Ansvar og opgaver:
Den endelige opgavefordeling laver vi, når ledelsesteamet er sammensat, men følgende opgaver skal varetages i stillingen:
- Afdelingsleder for mellemtrin og udskoling
- herunder ansvarlig for prøveafvikling
- observationer og sparring til personalet ift. kerneopgaven
- Vikardækning
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads, hvor humor, arbejdsglæde og samstemthed er vigtige parametre i en travl hverdag
- En arbejdsplads hvor hverdagen er afvekslende og spændende, med glade og engagerede medarbejdere
- En engageret forældregruppe, der bakker op om skolen
- Gode fysiske rammer, både inde og ude
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, tillid og højt humør
Hvis du har spørgsmål og/eller ønsker en rundvisning:
Kontakt:
- Skoleleder Søren de Lasson (telefon: 31 99 44 52 / mail: srl-skole@aalborg.dk)
eller
- Souschef Nichelas Marcel Pankoke-Rotheisen (telefon: 23 28 81 91 / mail: nmp-skole@aalborg.dk)
OBS: Da stillingen er slået op i skolernes sommerferie, kan du kontakte os på følgende måde: Fra 22/7 til 4/8: Send SMS eller mail til skoleleder, som herefter vil kontakte dig. Der er mulighed for besøg fra og med uge 32 og frem til deadline for ansøgning.
Det praktiske:
- Ansættelse: 1/10, 2026 (eller snarest muligt efter samtaler)
- Ansøgningsfrist: Onsdag 19/8, 2026
- Udvælgelse af kandidater: Fredag 21/8
- Ansættelsessamtale(r):
- Samtale: Tirsdag 25/8
- Evt. 2. samtale: Torsdag 27/8
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Forud for endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.