Tilsynskonsulent til fast stilling og til barselsvikariat - pædagogisk tilsyn på dagtilbudsom-rådet
Sæt børneperspektivet forrest – bliv tilsynskonsulent på dagtilbudsområdet
Tilsyn og Privat Pasning søger en tilsynskonsulent i en fast fuldtidsstilling fra 1. oktober 2026 (eller før) samt i barselsvikariat fra 1. oktober 2026.
Tilsyn og Privat Pasning fører pædagogisk tilsyn i alle kommunens kommunale og private tilbud på 0-6-års området. Det pædagogiske tilsyn føres med afsæt i en fælles politisk godkendt ramme og kvalitetsforståelse, der gælder uanset hvilket tilbud, man kommer i som barn i Aalborg Kommune. Du kan læse mere på Aalborg.dk om rammen for Pædagogisk tilsyn på 0-6 års området - Aalborg Kommune.
Generelt skal du som tilsynskonsulent arbejde med afsæt i dagtilbudsloven og de kommunale strategiske fokusområder. Helt centralt er Børn og Unges vision Vi kan i fællesskab samt det strategiske grundlag Sammen om stærke fællesskaber. Derudover har vi på dagtilbudsområdet vores fælles grundfortælling Et dagtilbud i balance, der skal samle os og sætte retning for måden, vi er sammen om udviklingen af kvaliteten i dagtilbud.
Om dig
- Du har erfaring fra 0-6 års området
- Du er pædagoguddannet
- Du har efteruddannelse og gerne en videregående uddannelse indenfor det pædagogiske felt eller relevant erfaring
- Du evner at facilitere fagligt udviklende dialoger og skabe rum for professionelt samarbejde om det gode og det svære
- Du er selvstændig, handlekraftig og udviklingsorienteret
- Du kan kommunikere præcist og med lethed i både skrift og tale (rapportskrivning og faglig dialog er en væsentlig del af kerneopgaven)
- Du har erfaringer med observationer af praksis
- Du har solid faglig viden om kvalitet på 0-6 års området
- Du er en god kollega, der ved at ingen lykkes alene
Du kan forvente
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gennem tilsyn, dialog og faglig sparring er med til at styrke kvaliteten i dagtilbuddene
- Et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for sparring og samarbejde med dygtige kollegaer
- Intern kompetenceudvikling omkring kvalitet i dagtilbud
- En respektfuld og uformel omgangstone med plads til humor
- Gensidig fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen med primær arbejdstid i dagtimerne
Tilsyn og Privat Pasning
Du bliver en del af Tilsyn og Privat Pasning, hvor du bliver nærmeste kollega med 11 tilsynskonsulenter og 2 administrative medarbejdere. Tilsyn og Privat Pasning er en del af Fagcenter Børn & Unge i forvaltningen Børn & Unge i Aalborg Kommune. Fagcentret består af ca. 70 medarbejdere, der understøtter drift og udvikling på dagtilbuds- og skoleområdet (ca. 45 er tilknyttet dagtilbudsområdet og ca. 25 er tilknyttet skoleområdet). Dine øvrige kollegaer i fagcentret på dagtilbudsområdet er fordelt på teams ved Konsulentteam, Sprog & Integration, Pladsanvisningen og Sekretærteam.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Lene Jakobsen 25202702 (sommerferie i uge 28-30) eller tilsynskonsulent og faglig koordinator i Tilsyn og Privat Pasning Maria Jørgensen 61917177 (sommerferie uge 28-31)
Synliggør gerne i din ansøgning om du søger både fast stilling og barselsvikariat eller kun den ene af dem.
Ansøgningsfrist er den 17. august 2026
Samtaler afholdes den 27. august 2026
Arbejdsstedets adresse
Børn og Unge, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst.
Egen bil og kørekort er et krav, og der kan forventes tjenestekørsel i stillingen
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.