Sommerferieafløser i Borgerens Faste Team - Distrikt Storvorde i perioden 1.5.2026 - 30.9.2026
Drømmer du om et meningsfuldt sommerferiejob, så er arbejdet i Borgerens Faste Team, lige noget for dig.
I Borgerens Faste Team er der tværfagligt samarbejde om kerneopgaven, som er borgeren i eget hjem, hvor der er fokus på hjælp til selvhjælp og rehabilitering.
Om dig:
- Vi ser gerne, du er mødestabil og tager ansvar.
- Fleksibel i forhold til at der ikke er 2 dage, der er ens i opgaveløsningen.
- Har empati og respekt for de borgere vi servicerer.
- At du efter endt oplæring kan varetage opgaver selvstændigt, men samtidig spørger, hvis der opstår usikkerhed.
- Har en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet lokalt.
Om jobbet som ferieafløser:
Mulighed for fuldtidsjob enten i dag eller aftenvagt. Weekendvagt hver anden weekend.
Timeantal aftales til samtalen.
Det er en klar fordel, at du har gjort dig overvejelser i forhold til transporten til og fra arbejdet, da der ikke er offentlige transportmidler til rådighed i de sene aftentimer/tidlige morgentimer i weekenden.
Forudsætning at du har kørekort.
Mulighed for erhvervserfaring – dette er specielt gældende for dig, der overvejer en uddannelse indenfor omsorgsområdet. Arbejdet giver mulighed for at supplere din SU og få en stærk erfaring til dit CV.
Indgå i et tværfagligt samarbejde med nærmeste kollegaer og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et fagligt kompetent team, og du har altid en kollega tæt på, men du kommer ind i en ferieperiode, hvor du vil opleve en kombination af fastansatte faguddannede og ferieafløsere.
Du får en introduktion og grundig oplæring efter behov og kompetencer. Du får bl.a. et kursus i forflytning og bliver oplært i dokumentation og andre relevante emner i forbindelse med din opstart.
Du får overenskomstmæssig løn inkl. aften og weekendtillæg.
Arbejdsstedets adresse: Stationsvej 5, 9280 Storvorde
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte konstitueret leder Louise Amtoft Offersen på tlf. 9982 6122.
Der gennemføres samtaler løbende.
Ansøgningsfrist er den 1. juli 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.