Social- og sundhedshjælper til Distrikt Centrum – Borgernes Faste Team
Brænder du for tværfagligt samarbejde – og vil du prøve kræfter med et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i mindre teams, så har vi jobbet til dig.
Du har nu mulighed for at blive en del af et godt arbejdsfællesskab i Distrikt Centrum, som leverer omsorg, pleje og sygepleje. For at sikre kontinuitet og kvalitet arbejder vi sammen i mindre teams – altid med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker, samt med et rehabiliterende fokus.
Om os
Vi er 4 teams i dagvagt og 1 team i aftenvagt. Du bliver en del af et mindre team, hvor du sammen med dine kollegaer planlægger arbejdsdagen ud fra opgaver, ressourcer og kompetencer. Du er en vigtig del af teamet, hvor du bidrager med dine observationer og dine indsatser hos borgeren.
Om dig
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper
- Du har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation
- Du arbejder selvstændigt og er nysgerrig på at få ny viden og kompetencer
- Du er god til at danne relationer og kan arbejde rehabiliterende sammen med borgeren, pårørende og kollegaer
- Du bidrager med din faglighed i det tværfaglige samarbejde
- Du har lyst til at være med til at udvikle arbejdsfællesskabet og det tværfaglige samarbejde i den nye organisering
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kollegaer, hvor alle bidrager og tager ansvar for opgaverne
- En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at udvikle dig såvel fagligt, som personligt
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel, gennem kollegaer, som er villige til at sikre en god og indholdsrig arbejdsdag
- En attraktiv arbejdsplads, hvor der er høj grad af fleksibilitet og hvor du får en god introduktion til arbejdet og fællesskabet
- En stillings i udgangspunktet på 37 timer/ugen i dagvagter
Arbejdsstedets adresse: Badehusvej 27, 2, 9000 Aalborg.
Vil du vide mere?
Vil du høre mere er du velkommen til at kontakte Vibeke Poulsen på 2498 1683 – du er også meget velkommen til at kigge forbi 😊
Ansøgningsfrist den 24. oktober 2025 - Der gennemføres samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere