Social- og sundhedsassistenter til Otiumgården, plejehjemsboliger
Har du et hjerte der banker for arbejdet på et skønt plejecenter, hvor høj faglighed, helhedspleje, godt samarbejde og godt kollegaskab er i højsædet, så er det nu du skal læse videre – for så er det dig vi leder efter.
Vi søger to social- og sundhedsassistenter til blandede vagter, fortrinsvis dagvagt, der har lyst til at blive en del af en god faglig arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og hvor vi arbejder med medbestemmelse på egen vagtplan.
Vi synes selv at vi er en rigtig god arbejdsplads
Plejeboliger Otiumgården har 43 boliger fordelt på 2 huse. Et demenshus 7A med 9 beboere og et etagehus – etagehuset med 34 somatiske boliger og det er primært her du arbejder. Den daglige varetagelse af kerneopgaven tilrettelægges ud fra den rehabiliterende tilgang og helhedspleje. Det betyder at man som medarbejder er meget bevidst om beboernes egne ressourcer og styrker disse.
På Otiumgården er der flere fagligheder i samarbejdet omkring beboerne, udover social- og sundhedspersonalet, har huset ansat en fysioterapeut og en sygeplejerske. Vi er uddannelsessted for elever og har ofte praktikanter.
På Otiumgården arbejder vi med kerneopgaven ud fra følgende værdigrundlag:
”Vi ønsker at give beboerne livskvalitet ved at se det enkelte individ - Vi ønsker at Otiumgården er et godt sted at bo og et godt sted at arbejde”.
Vi er hverdagsvenlige og taler om tingene. Vi taler med hinanden, og ikke om hinanden, hvilket er med til at give et godt arbejdsmiljø.
Aalborg Kommune har en sundhedsordning ved bla. Fysio Danmark.
Lidt om stillingen:
- Social- og sundhedsassistenter i blandede vagter, fortrins dagvagter med arbejde hver anden weekend
- Stillingerne er i udgangspunktet på 37 timer/ugen
- Der vil være få andre vagter i forbindelse med ferieafvikling, da vi dækker hinanden ind, dette i samarbejde med dig
- Et spændende og afvekslende arbejde, hvor du varetager opgaver på tværs af bo-enhederne ved behov
- Mange og gode udfordringer, hvor du selv er med til at planlægge din dag og hvor du kan give dit besyv med til et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdspartnere
- Stor mulighed for at udnytte og benytte dine faglige- såvel som dine personlige kompetencer
- En god introduktion til en spændende hverdag på en til tider travl arbejdsplads
Særlige hovedopgaver:
- Helhedspleje omkring beboerne og samarbejde med deres pårørende
- Fagligt blik på det hele menneske
- At være med til at sikre det gode liv for beboerne
- Bidrage til det gode arbejdsmiljø og samarbejde
Faglige kompetencer:
- Du har erfaring med arbejdet med den ældre medicinske borger
- Du er ansvarsfuld og vægter faglighed højt
- Du er ansvarsbevidst og god til at samarbejde med forskellige faggrupper og beboere og pårørende
- Kendskab til FS3 og kunne arbejde med dokumentation i CURA - oplæring finder sted
Personlige kompetencer:
- Du løfter opgaven med selvstændighed og kommer med nye kreative ideer, hvor det giver mening
- Du har et positivt livs- og menneskesyn
- Du bidrager med godt humør
- Du er med til at finde gode løsninger på hverdagens udfordringer
Arbejdsstedets adresse: Otiumvej 7, 9000 Aalborg
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
- Leder Hanne Eriksen haer-aeh@aalborg.dk
- Assisterende leder Iben Lie Holdensen ibli-aeh@aalborg.dk
- Telefonisk på tlf. 9982 5800
Ansøgningsfristen er den 11. oktober 2026 - Vi forventer at afholde samtaler den 19. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.