Social- og sundhedsassistent med funktion som kvalitetsmedarbejder ved Borgerens Faste Teams - Distrikt Storvorde
Vi søger en faglig dygtig social- og sundhedsassistent, der har lyst til at varetage funktionen som kvalitetsmedarbejder og kan svare ja til nedenstående:
Brænder du for arbejdet med kvalitet og udvikling? Vil du være med til at sætte dit præg på, hvordan Aalborg Kommune kan blive endnu bedre til at levere pleje af høj kvalitet?
Er du god til at lære fra dig og motivere og støtte dine kollegaer, så de lykkedes i deres arbejde?
Lidt om stillingen:
- Social- og sundhedsassistent i blandede vagter, men fortrinsvis dagvagt.
- Weekendarbejde hver anden weekend.
- Stillingen er på 37 timer, hvor de 18.5 timer om ugen anvendes på kvalitetsarbejdet.
- Det er en forudsætning, at du har kørekort til bil.
Særlige hovedopgaver:
- Dine primære opgaver i ansættelsen er at varetage funktionen som kvalitetsmedarbejder.
- Du er selv med til at planlægge din arbejdsdag i tæt samarbejde med kollegaer, ledelse og de koordinerende planlæggere.
- Som kvalitetsmedarbejder er der fokus på kvaliteten. Du vil derfor skulle undervise kollegaer i relevante faglige emner, du vil skulle være med på skyggebesøg og sikre den praksisnære undervisning på arbejdspladsen.
- I rollen som kvalitetsmedarbejder er man medansvarlig for triage lokalt på arbejdspladsen og du vil som kvalitetsmedarbejder få en rolle som facilitator af de møder.
Faglige kompetencer:
- Autorisation som social- og sundhedsassistent.
- Vi ser gerne, at du har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation ud fra sundhedsstyrelses gældende krav og retningslinjer. Har du erfaring med cura, er det en fordel, men det er ikke et krav for at søge stillingen.
- Vi ser gerne, at du som social- og sundhedsassistent har fokus på rehabilitering og medinddragelse af borgeren i opgaveløsningen.
- Det er en fordel, at du har interesse for udvikling og kvalitetsarbejdet i mødet med borgere og kollegaer.
Personlige kompetencer:
- Ansvarsbevidst og god til at samarbejde med forskellige faggrupper.
- Det forventes, at du er forandrings- og omstillingsparat, da to dage sjældent er ens i vores arbejde.
Arbejdsstedets adresse: Stationsvej 5, 9280 Storvorde
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte konstitueret leder Louise Offersen på tlf. 9982 6120 mellem 8-15 på hverdage.
Ansøgningsfrist er den 25. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.