Pædagogisk og sundhedsfagligt personale til vores botilbud – et hjem for mennesker med autisme og udviklingshandicap
Vil du være med til at skabe et helt særligt sted?
Forestil dig et sted, hvor mennesker med autisme trives og lever deres bedste liv. Et sted, der bygger på stærke værdier og den nyeste viden inden for autisme og Recovery-orienteret rehabilitering. Det sted er Syrenhuset og Viften – et botilbud i Aalborg Kommune, hvor vi sammen skaber rammerne for udvikling, trivsel og meningsfulde fællesskaber.
Kom og hør mere om os til informationsmøde torsdag den 6. august ml. 15.00-17.00 på Syrenhuset, Syrenbakken 49, 9400 Nørresundby.
Om jobbet
Syrenhuset åbnede den 4. april sidste år i Nørresundby og bliver et hjem for 48 mennesker med autisme og nedsat kognitivt funktionsniveau. Der bor aktuelt 17 mennesker på Syrenhuset. Det vil sige, vi er et tilbud i vækst.
På vores anden matrikel i Vodskov bor yderligere 14 skønne unge mennesker – også med autisme og udviklingshandicap. Her er vi ved at gøre klar til at flytte sammen i det, der bliver vores fælles ramme på Syrenhuset, når det er helt færdigt i slutningen af 2027. Det er nemlig ved at blive bygget om.
Det næste års tid vil vores tilbud blive varetaget på to matrikler – henholdsvis i Nørresundby og Vodskov, hvilket betyder, at du som kandidat vil få primær ansættelse på én matrikel, men være tilknyttet begge og med sikkerhed blive engageret i den spændende kultur arbejde, som sammen flytning giver mulighed for.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- At støtte beboerne i deres daglige liv og udvikling med udgangspunkt i deres behov og ønsker
- At arbejde med tilgangen Recovery-orienteret rehabilitering og Low Arousal
- At bidrage til at forme Viften og Syrenhusets kultur og være med til at sætte standarden for faglighed og trivsel på vores fælles arbejdsplads
Hvem er du?
Vi søger dig, der, der kan se dig selv i vores værdier og tilgang – og har lyst til at lære mere. Dig, der brænder for at arbejde med mennesker og har en naturlig interesse for autismeområdet. Du har en solid faglig baggrund som pædagog, social og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller tilsvarende relevant uddannelse. Du har erfaring med eller lyst til at lære om Recovery-orienteret rehabilitering og metoden LA2/LA2U og er lige så optaget af kultur arbejde, som vi er.
Derudover er du:
- God til at skabe struktur og ro i en hverdag med både forudsigelighed og overraskelser
- God til relationer. Du møder mennesker med respekt, nysgerrighed og forståelse og tror på at mennesker gør det godt, hvis de kan
- Motiveret for at bidrage til et fagligt fællesskab og pionerarbejde
Hvad tilbyder vi?
På vores arbejdsplads bliver du en central del af et tilbud i vækst, hvor pionerånd og stærk faglighed mødes. Du får muligheden for at være med til at forme både kulturen og de faglige rammer, så vi kan skabe de bedste betingelser for beboernes trivsel og udvikling. Derudover får du:
- Et miljø, hvor du kan anvende og udvikle din faglige viden inden for autisme og Recovery-orienteret rehabilitering, Low Arousal og LA2/LA2U metoden
- Mulighed for at præge og udvikle arbejdsmetoder sammen med et stærkt team
- Grundig oplæring med følgeordning ved dine udpegede Buddies, fælles introduktion med de nyeste kollegaer i det arbejdsfællesskab, der vokser i takt med tilbuddet, introduktion -og opfølgningssamtale
- Et engageret fællesskab, hvor vi lærer af hinanden og skaber noget særligt sammen
Du kan høre mere om vores botilbud i denne video
Vil du være med?
Ansøgningsfristen er torsdag den 13. august kl. 12.00. Vi holder samtaler tirsdag den 18. august og torsdag den 20. august. Har du spørgsmål, kan du kontakte leder Michell Kannegaard på 21 59 88 32.
Hvis du vil høre mere om os inden du sender din ansøgning har du muligheden for at komme til informationsmøde torsdag den 6. august ml. 15.00-17.00 på Syrenhuset, Syrenbakken 49, 9400 Nørresundby. Du skal blot sende os en mail på mette.juul1@aalborg.dk skriv gerne ”tilmelding til informationsmøde” i emnefeltet.
Vi håber at få dig med ombord den 1. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du vil vide (endnu) mere om os, kan du læse mere via følgende links
Ansættelse og løn
Forud for endelig ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vores DNA - en del af noget større
Syrenhuset er forankret i Center for Særlige Tilbud og Autisme. Der er i alt fem centre i Voksensocialafdelingen i Job og Social. Vi vil være pionerer i faglig særklasse, og vi sætter mennesket først – gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog. Læs mere om at være ansat hos os her: https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.