Pædagog til Gug Skole
Én pædagog - en stærk mulighed for at gøre en forskel
Vil du være med til at gøre en forskel for børn – hver dag? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, trivsel og udvikling går hånd i hånd? Så læs med her!
Vi søger en engageret pædagog til Gug Skole og DUS, der vil være med til at skabe gode rammer for børns trivsel, udvikling og fællesskaber i både skole og fritid.
Om stillingen
Vi tror på, at børn trives bedst, når de bliver mødt med respekt, tydelighed og nærvær. Derfor arbejder vi tæt sammen – på tværs af årgange og faggrupper – for at skabe de bedste rammer for børnenes læring og sociale udvikling.
Du bliver en vigtig del af både skole og DUS, hvor du indgår i et tæt samarbejde med lærere og pædagoger. Du får mulighed for at præge både skoledagen og fritidstilbuddet med dine idéer, din energi og dine kompetencer.
Hos os er du ikke låst i én funktion – vi er en stor skole med mange muligheder, og der kan være mulighed for at blive en del af andre årgange og opgaver fra skoleår til skoleår, alt efter kompetencer, interesser og skolens behov. I dette skoleår vil du være tilknyttet 2. årgang som klassepædagog.
Vores DUS er opdelt i 3 afdelinger:
- Børnehaveklassehuset
- Væksthuset (1.-2. årgang)
- Fælleshuset (3.-6. årgang)
Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 6.30–17.00 med enkelte aftenarrangementer.
Vi leder efter dig, der…
- er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med børn i skolealderen
- har stærke relationskompetencer og arbejder inkluderende og anerkendende
- trives i et samarbejdsorienteret miljø og bidrager aktivt til fælles løsninger
- er initiativrig og brænder for at skabe inkluderende fællesskaber
- har mod på at være med til at udvikle både skole- og fritidstilbud
- ser muligheder og byder ind med idéer
Vi tilbyder…
- en arbejdsplads med høj faglighed, varme kolleger og en ledelse, der støtter op om udvikling
- muligheden for at sætte dit præg på hverdagen og være med til at forme fremtidens pædagogiske praksis
- et tæt samarbejde mellem skole og DUS, hvor vi arbejder helhedsorienteret med børns liv
- en hverdag med plads til både leg, læring, kreativitet og omsorg
- et arbejdsmiljø med respekt, tryghed, humor og stærkt kollegialt fællesskab
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at gøre en forskel for børnene.
Stillinger er en fast stilling på 34 timer med ansættelsesstart d. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.
For nærmere information om Gug Skole se https://gug-skole.aula.dk/
For yderligere oplysninger om stillingen kan leder for DUS og børnehaveklasser Kristina Sandager Boesen eller skoleleder Rikke Høg Zimmer kontaktes på tlf. 99824399
Deadline for ansøgning er mandag d. 16. november. Samtaler forventes afholdt i uge 48.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest, ligesom der trækkes reference.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.