Omsorgs- og pædagogmedhjælper søges til barselsvikariat ved Botilbud i Nørresundby
Vi søger en ny kollega, der sætter mennesket først og vil arbejde med at styrke den enkelte borgers potentiale og trivsel i et miljø med høj faglighed og udviklingsmuligheder.
Har du lyst til et spændende job hvor du både får kendskab til at arbejde inden for det pædagogiske felt og til det sundhedsfaglige felt, så er du måske vores nye kollega.
Stillingen er på 34 timer i et barselvikariat, tiltrædelse 10. august 2026.
Hvad møder du på Bo og aflastningstilbuddet Violen
På Violen bor 13 voksne, som alle har varierende grad af udviklingshandicaps. Det betyder, at de har brug for andres støtte og hjælp i forhold til såvel den personlige pleje samt dagens praktiske gøremål. Det gælder også for de voksne, som er her i kortere perioder på de 5 aflastningspladser.
Som medarbejder på Violen arbejder du derfor både med opgaver, der understøtter den enkeltes sundhedsmæssige trivsel, og du arbejder med socialpædagogiske opgaver, der handler om at gribe de udviklings- og relations muligheder, som er attraktive og relevante for den enkelte.
Det store fokus på selvstændighed og betydningsfuldt samvær er beskrevet i vores kerneopgave.
Om organisationen.
Vi er overbeviste om, at alle har ønsker, håb og drømme og at alle skal opleve at være betydningsfulde i deres eget og andres liv. Vi mener at borgerne er eksperter i eget liv og vi er eksperter i de faglige metoder og tilgange vi tager afsæt i. Med det mindset arbejder vi i vores daglige praksis ud fra den Recovery-Orienterede-Rehabiliterende tilgang. (forkortet til ROR)
I dagligdagen arbejder vi ud fra et indefra og et tilstræbt indefra-perspektiv hvor vi er nysgerrige på borgernes ønsker, håb og drømme og derfor lægger mærke til tegn og signaler, som giver en indikation på, hvad der giver energi og gejst for det enkelte menneske.
Bo og aflastningstilbuddet Violen er en del af ledelsesfeltet Botilbud Nord i Center for Livskraft. Her har vi fælles værdigrundlag, hvor den neuropædagogiske refleksions- og forståelsesramme udgør omdrejningspunktet sammen med ROR
Vi forventer, at du:
- Kan arbejde i skiftende arbejdstider dag/aften samt weekender og helligdage. (dine arbejdstider er kendt fire uger frem).
- Er mødestabil
- Altid kommunikerer på en konstruktiv måde, der viser, at du har tillid og tiltro til andre.
- Er god til at indgå i relation med mange forskellige mennesker. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra social/handicapområdet, men det er ikke et krav.
- Bliver opfattet af andre, som en imødekommende og fleksibel person
- Er villig til at påtage dig arbejdsopgaver og løse dem med et godt overblik
- Har kørekort
Her vil du opleve:
- Et meningsfuldt arbejde med en kerneopgave, hvor vi arbejder med at sætte mennesket først og styrke den enkeltes potentiale og trivsel.
- At få oplæring virtuelt og på stedet i bl.a. forflytning, sundhedsfaglige opgaver, magtregler osv.
- Hjælpsomhed og godt kollegialt samspil på tværs af fagligheder
- At støtte og deltage i arbejdet med dagligdagsopgaver: indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring osv.
- At undersøge, hvad der er interesse for og hjælpe aktiviteter i gang.
Arbejdsstedets adresse:
Bo og aflastningstilbuddet Violen, Studievej 19, 9400 Nørresundby.
Bo og aflastningstilbuddet Violen er ét ud af fire botilbud i ledelsesfeltet ”Botilbud Nord”. Vi hører til i ”Fagcenter for Livskraft” i Aalborg kommunes forvaltning ”Job og Velfærd”.
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Gerard A. Høgsbro på tlf. 2060 0175 i uge 28 og assisterende leder Marianne Sørensen på tlf. 2520 0721 i uge 29 og 30 på hverdage mellem kl. 8.00 og 14.00 for yderligere oplysninger.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Samtaler og ansøgningsfrist
Samtalerne forventes afholdt i uge 32
Ansøgningsfrist 19. juli 2026
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.