Koordinator til ny enhed for Akutsygepleje Aalborg
Vær med til at skabe fremtidens akutsygepleje i Aalborg Kommune
Pr. 1. januar 2027 etablerer Aalborg Kommune en ny enhed for Akutsygepleje Aalborg i samarbejde med Region Nordjylland. Derfor søger vi en engageret koordinator, der har lyst til at være med til at etablere, udvikle og understøtte en ny kommunedækkende akutfunktion med høj faglighed og stærke samarbejdsrelationer.
Som koordinator bliver du en central nøgleperson i den daglige drift af Akutsygepleje Aalborg. Du får en vigtig rolle i at skabe overblik, sikre koordinering og understøtte udviklingen af enheden i tæt samarbejde med lederen og de udkørende sygeplejersker.
Stillingen har tiltrædelse den 1. oktober 2026. I perioden frem til den 31. december 2026 er stillingen på 7 timer om ugen med fokus på etableringen af den nye enhed. Fra den 1. januar 2027, når Akutsygepleje Aalborg går i drift, overgår stillingen til en fuldtidsstilling på 37 timer.
Vær med fra begyndelsen
De første tre måneder bliver en unik mulighed for at være med til at bygge Akutsygepleje Aalborg op. I denne periode vil du arbejde tæt sammen med lederen om at skabe fundamentet for den nye enhed og bidrage til, at organisation, arbejdsgange og samarbejder er klar til opstart den 1. januar 2027.
Du vil blandt andet:
- understøtte lederen i etableringen af Akutsygepleje Aalborg
- bidrage til planlægning og koordinering af opstartsaktiviteter
- bistå i rekrutteringsprocessen af enhedens medarbejdere
- indgå i den faglige følgegruppe, der arbejder med etableringen af Akutsygepleje Aalborg
- medvirke til udvikling af arbejdsgange, introduktionsforløb og organisatoriske rammer
- samarbejde tæt med ledelsen, Region Nordjylland og øvrige relevante interne og eksterne samarbejdspartnere
Dine opgaver
Som koordinator spænder dine opgaver fra etableringsarbejde i perioden frem til 1. januar 2027 til den efterfølgende daglige koordinering og udvikling af Akutsygepleje Aalborg. Rollen kombinerer drifts-, udviklings-, administrative og i mindre omfang kliniske opgaver.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- koordinere den daglige drift og opgaveløsning for de udkørende akutsygeplejersker
- sikre overblik og understøtte den daglige disponering af ressourcer
- planlægge og koordinere undervisning, kompetenceudvikling og introduktionsforløb
- understøtte implementering af nye arbejdsgange, faglige tiltag og kvalitetsinitiativer
- udarbejde og vedligeholde vagtplaner
- varetage administrative opgaver i samarbejde med ledelsen
- bidrage til udvikling af arbejdsgange, samarbejde og kvalitet i den nye enhed
- indgå i den kliniske opgaveløsning med enkelte udkørende borgerbesøg, når driften kalder på det
Vi forestiller os, at du
- er autoriseret sygeplejerske
- har gennemført Aalborg Kommunes akutuddannelse
- har solid erfaring med akutte og komplekse borgerforløb
- har et indgående kendskab til Aalborg Kommunes organisation og samarbejdsflader
- trives med at skabe struktur, koordinere og bevare overblikket i en travl hverdag
- har gode samarbejdsevner og formår at skabe følgeskab omkring nye arbejdsgange
- arbejder systematisk og har stærke administrative og digitale kompetencer
- har lyst til at være med til at udvikle en ny organisation, hvor ikke alle løsninger er defineret fra starten
- ser muligheder i forandringer og motiveres af at være med til at skabe noget nyt
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med koordinering, planlægning eller lignende funktioner.
Vi tilbyder
- en unik mulighed for at være med til at etablere en ny kommunal akutfunktion
- en central rolle med stor indflydelse på organisering, arbejdsgange og kultur
- en alsidig hverdag med både koordinering, udvikling og klinisk sygepleje
- et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, læring og sammenhængende borgerforløb
- tæt samarbejde med ledelse, APN-sygeplejersker, Borgerens Faste Team, hospitaler, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere
- løbende kompetenceudvikling i takt med, at opgaverne og den nye enhed udvikler sig
Hvis du motiveres af at skabe struktur, udvikle nye løsninger og samtidig bevare den tætte kontakt til den kliniske praksis, så er dette en enestående mulighed for at sætte dit præg på fremtidens akutsygepleje i Aalborg Kommune.
Konkret om Akutsygepleje Aalborg
Akutsygepleje Aalborg leverer akutsygepleje i dag- og aftenvagt. Enheden forventes at bestå af 16 fuldstillinger. Akutsygepleje Aalborg skal anvende Region Nordjyllands dokumentationssystem, Nord-EPJ. Du vil få oplæring heri.
Indmødested for Akutsygepleje Aalborg forventes at blive centralt i Aalborg. Den endelige lokation er endnu ikke fastlagt og vil blive meldt ud inden ansættelsens start.
Ansøgningsproces
For yderligere oplysninger om stillingen er du meget velkommen til at kontakt leder af Akutsygepleje Aalborg Mette Bang Nielsen på mobil nr. 2520 6930.
Der er ansøgningsfrist torsdag den 10. september 2026, og vi forventer at holde samtaler tirsdag den 22. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Sygeplejeråd.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en tilfredsstillende straffeattest samt tilfredsstillende referencer.
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om politikker, forvaltningen og organiseringen:
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.