Faglært pædagog søges til aflastningsinstitution i Vodskov
Smilende og ansvarsbevidst faglært pædagog søges til aflastningsinstitution Horisonten i Hammer Bakker
Horisonten søger en faglært pædagog med opstart d. 01/10-2026.
Horisonten er et aflastningstilbud for børn og unge fra 6 til 18 år. Horisonten har 10 aflastningspladser som pt. benyttes af ca. 40 børn.
Målgruppen på Horisonten er børn og unge med en ADHD- og/eller autisme diagnose samt andre udfordringer af forskellig karakter. Børnenes diagnoser og funktionsniveau er dog meget forskellige, hvilket betyder, at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Børnene kan i nogle tilfælde være udadreagerende - hvorfor vi arbejder ud fra en low arousal pædagogik.
Vi arbejder primært ud fra metoderne TEACCH og SFT (Social Færdighedstræning).
Horisonten er en del af De Specialiserede Støtte- & Aflastningstilbud som udover Horisonten også består af Nøddehuset og Danahus samt en hjemmepasningsordning.
Samlet set benyttes De Specialiserede Støtte- & Aflastningstilbud af ca. 170 børn og har en personalegruppe på ca. 130 ansatte, hvor de ca. 30 medarbejdere er ansat på Horisonten.
Organisatorisk er De Specialiserede Støtte- & Aflastningstilbud et rammeaftaletilbud under den nordjyske socialaftale samt en del af Center for Dag- og Døgntilbud i forvaltningen Job og Velfærd i Aalborg Kommune.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At vedligeholde og udvikle børnenes kompetencer og ressourcer
- Være kontaktperson for flere børn
- Deltage i personalemøder og supervisioner
- Deltage på status-, netværks- og trivselsmøder
- Personlig pleje og omsorg
- Arrangere aktiviteter både i og udenfor huset
- Klargøring af værelser, madlavning, tøjvask o.lign.
- Rengøring på afdelingen
- Andre praktiske opgaver
Vi forventer, at du har:
- Erfaring med målgruppen
- Kan formulere dig skriftligt og dermed være i stand til at udarbejde statusrapporter, dagbogsnotater og SMART mål
- Høj faglighed
- Flair for IT
- Handicapforståelse og forståelse for forældrenes situation
- Har viden om ICDP og low arousal eller ønsker at tilegne dig det
Vi forventer, at du er:
- Uddannet pædagog
- Fleksibel og kan samarbejde med kollegaer, forældre og samarbejdspartnere
- God til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger med respekt for fælles
aftaler - Evner at etablere god kontakt og relation med børn/unge
- Omsorgsfuld, nærværende og anerkendende
- I stand til at arbejde målrettet og struktureret, samt kunne arbejde i en hverdag præget af omskiftelighed
- God til at skabe forudsigelighed og tryghed for børn/unge
- Føler et ansvar overfor arbejdsopgaver og kollegiale relationer
- Er mentaliserende i mødet med andre mennesker
Vi kan tilbyde:
- En spændende arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for at være med til at præge hverdagen og det pædagogiske arbejde
- Engagerede kollegaer, der brænder for kerneopgaven
- Brug af ICDP og TEACCH som et pædagogisk redskab i arbejdet
- Et hus hvor dagene aldrig er ens
- Samarbejde på tværs i De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ønsker du nærmere oplysninger om Horisonten og/eller stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Ditte Wang på 25 20 39 25 hverdage mellem kl. 09.00 og 14.00.
Arbejdstiden er dag-, aften- og weekend fordelt i tidsrummet 06.00 og 23.00.
Du skal forvente at arbejde hver fjerde lørdag + søndag.
Ansøgningsfrist d. 19/08-2026. Der afholdes samtaler d. 25/08-2026 i tidsrummet 08.30 til 15.30.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Forud for ansættelse, indhentes desuden reference fra nuværende nærmeste leder.