Ergo – eller fysioterapeut – Lindholm Plejehjem
Brænder dit hjerte for den ældre somatiske, samt demente borger? Ønsker du at indgå i et stærkt team, med spændende og komplekse forløb og fokus på helhedsplejen - så er jobbet på Lindholm lige noget for dig.
Vi prioriterer det levende liv i et hjemligt og trygt miljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med hjælp til selvhjælp. Alle faggrupper arbejder tæt sammen i det daglige og fokus er, at vi tænker sammen om løsningen af kerneopgaven.
Lindholm er et dejligt plejehjem med 30 beboere, nord for fjorden. Beboerne er primært somatisk syge ældre. Derudover har vi vores demens afsnit med 10 beboere. På Lindholm vægtes ”herre i eget liv og herre i eget hjem” højt, hvilket vi understøtter i dagligdagen.
Du vil indgå i et team af kompetente SOSU’er og sygeplejersker. Der arbejdes i huset med frihed under ansvar, og der er forventning om ansvar for opgaveudførslen.
Samarbejde og faglighed vægtes højt.
Lidt om stillingen:
- Der søges 1 ergo- eller fysioterapeut.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer
- Primært dagvagt – men enkelte aftenvagter og weekender kan forekomme
- Ansættelses dato d. 1. oktober 2026 eller efter aftale
Faglige kompetencer:
- Du indgår i det daglige arbejde omkring beboerne og bidrager med et terapeutisk fokus ind i helhedsplejen
- Du bidrager til faglig sparring og refleksion
- Du deltager i triagering samt borgerkonference
- Du er med til at sikre borgerens livskvalitet ved tætsamarbejde med øvrige kollega i huset
- Kendskab til Cura er en fordel men ikke et krav
Personlige kompetencer:
Du skal:
- Være ansvarsbevidst
- Være mødestabil
- Kunne samarbejde på tværs af faggrupper
- Kunne arbejde selvstændigt
- Have interesse i personlig udvikling
- Kunne danne stærke relationer
- Kunne navigere i en travl og dynamisk hverdag
- Være struktureret, målrettet og systematisk
Arbejdsstedets adresse: Bendtsensvej 13, 9400, Nørresundby
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Susan Nedenskov Olsen på tlf. 9931 5636 eller assisterende leder Tina Lynge Holdgaard på tlf. 9931 5635.
Ansøgningsfrist er d. 23. september 2026.
Samtalerne vil find sted d. 25. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.