DUS-koordinator med fokus på pædagogisk koordinering, helhedstænkning og trivsel til Gandrup Skole
Er du pædagogen, der har børnenes trivsel og udvikling som din hjertesag, og som samtidig kan kombinere overblik, pædagogisk faglighed og et skarpt øje for personalets trivsel med nærværende pædagogisk arbejde på gulvet? Gandrup Skole søger en engageret DUS-koordinator, som vil tage medansvar for børnenes trivsel, den pædagogisk udvikling og driften i DUS1 og DUS2, samt se børnenes skoledag som en samlet helhed og understøtte ressource- og inklusionsindsatsen.
Stillingen giver rig mulighed for at præge både børnenes hverdag, overgangene gennem dagen og medarbejdergruppens arbejdsmiljø.
Dine primære ansvarsområder og opgaver
- Drift og personaletrivsel: Vagtplanlægning, mødeafvikling og understøttelse af et trygt, anerkendende arbejdsmiljø med løbende sparring og nærvær.
- Pædagogisk koordinering: Omsætning af kommunale strategier til daglig praksis og sikring af en rød tråd mellem DUS1 og DUS2.
- Nærværende pædagogik i DUS1: Deltagelse på gulvet i DUS1 i morgen- og eftermiddagstimerne med fokus på struktur, forudsigelighed og trygge børnefællesskaber.
- Helhed, overgange og frikvarterer: Skabelse af strukturerede overgange mellem skole og DUS samt aktiv deltagelse i frikvarterspædagogik og leg.
- Inklusion og tværfagligt samarbejde: Understøttelse af tilpassede læringsmiljøer i skoledelen samt tæt dialog med forældre, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog med stærke relationskompetencer i forhold til børn, forældre og kolleger.
- Møder børnene med udgangspunkt i børnesynet: "Børn gør det rigtige, hvis de kan".
- Kan fastholde overblikket og trives med koordinatoropgaver som vagtplanlægning, mødeafvikling og ressourcefordeling.
- Formår at skabe struktur, trygge overgange og pædagogisk nærvær i hverdagen.
- Bidrager aktivt til medarbejdernes trivsel med faglig tyngde, arbejdsglæde og et glimt i øjet.
Vi tilbyder:
- En alsidig kombinationsstilling med stor indflydelse på udviklingen af DUS-tilbuddet, helheden i børnenes dag og kollegafællesskabet.
- Tæt sparring med ledelsen og et stærkt, fagligt funderet medarbejderteam.
- En arbejdsplads med fokus på professionelle læringsfællesskaber, høj forældreopbakning og gode rammer inde som ude.
Om Gandrup Skole: Gandrup Skole har ca. 290 elever fra 0.-9. klasse (1-2 spor), 100 elever i DUS1, 20 elever i DUS2 og ligger 20 minutters kørsel fra Aalborg. Vi er ca. 45 ansatte, der arbejder i selvstyrende teams med fokus på elevinddragelse, holddannelse og professionelt samarbejde.
Praktiske oplysninger:
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt
- Tiltrædelse: 1. november 2026
- Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 22. september 2026
- Samtaler: Mandag d. 28. september 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.