Dansk- og engelsklærer søges til Gudumholm Skole
Om stillingen/arbejdspladsen
Gudumholm Skole søger fra 1. januar en dygtig dansk- og engelsklærer til vores mellemtrin/udskoling. I første omgang bliver din opgave, at føre vores 9. klasse godt i mål i dansk og engelsk til sommer. Forventningen er, at du til sommer bliver dansklærer i en klasse på mellemtrinnet og ellers får mulighed for at byde ind på dine øvrige opgaver i en fagfordeling på lige vilkår med dine kolleger.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men har du et ønske om en 80-90%-stilling, så kan vi sagtens drøfte muligheden for dette.
Gudumholm Skole er en et-sporet skole beliggende i Aalborg Kommune ca. 20 km sydøst for Aalborg. Skolen har ca. 140 elever fordelt fra 0. til 9. klasse. Vi har velholdte, store og lyse lokaler, gode grønne arealer og pga. elevantallet er der en tryg og hyggelig atmosfære på tværs af alle klassetrin og medarbejdergrupper.
Skolen har en DUS (fritidstilbud) og i alt ca. 30 ansatte fordelt på sekretær, teknisk-service-medarbejdere, rengøringsassistenter, pædagoger, lærere og ledelse. 1. marts slår vi hvert år dørene op for Mini-DUS - det er et tilbud for de elever, som skal starte i 0. klasse efter sommerferien.
Det professionelle fokus
Over de seneste år har både medarbejdere og ledelse på Gudumholm Skole arbejdet med professionalisering af vores arbejde. At være en dygtig lærer kræver stor fag-faglig indsigt, men det kan ikke stå alene. Vi har derfor systematiseret teamsamarbejdet, så der fast arbejdes med temaerne læringsprogression, trivsel og fravær. Teamsamarbejdet foregår mellem dansk- og matematiklæreren (samt klassepædagog i indskolingen).
Der afholdes 4 læringssamtaler pr. skoleår, hvor teamet drøfter udvikling og indsatser sammen med ledelsen.
At være en dygtig professionel hos os, betyder bl.a. følgende:
- At du løbende forholder dig analytisk til din undervisning, bl.a ved brug af data
- At du bevidst forholder dig til din måde at bedrive klasserumsledelse
- At du er engageret og velforberedt i undervisningen og til møder
Vi har stor tillid til at vores medarbejdere prioriterer deres arbejds- og fritid i forhold til en god work/life-balance og derfor arbejder vi med stor grad af fleksibilitet i mødetiden.
Fællesskaber i Gudumholm
Vi har i samarbejde med skolebestyrelsen særligt fokus på fællesskaber på skolen. Vi er alle en del af hinandens hverdag og derfor har vi brug for hinanden. Vi kan se at fællesskabet generelt er under pres i samfundet og flere af de tegn, har vi også set på skolen. Derfor har bestyrelsen sat "Fællesskaber" øverst på dagsordenen og vi arbejder intensivt med at pleje de forskellige fællesskaber på skolen. Det betyder bl.a.
- Tæt dialog og løbende forventningsafstemning mellem elever og skolens personale
- Aktiviteter og samarbejde mellem venskabsklasser
- Fag-/temadage i løbet af året
- Tæt samarbejde med forældre
- Elevinddragelse og elevmedansvar i stor udstrækning
Børnesyn på Gudumholm Skole
Som ansat på Gudumholm Skole skal du dele vores børnesyn. Børnesynet er udgangspunktet for vores møde med hver elev og de indsatser, vi planlægger. At forstå det enkelte barn - både isoleret set og som en del af de forskellige fællesskaber - kræver åbenhed og samarbejde med sine nærmeste kolleger.
Du kan læse børnesynet i sin helhed her:
Alle børn er unikke og indeholder masser af ressourcer og udviklingspotentialer. Børn udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – både børn og voksne – i et forpligtende fællesskab. Det enkelte barn skal forstås ud fra de sammenhænge, det indgår i og de betingelser, det har for at handle. Barnets adfærd kan derfor ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis (hverken hjemme, på skolen eller i andre sammenhænge) og slet ikke løsrevet fra de rammer og regler de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden. Børn gør altid det bedste de kan I en given situation. Når vi møder børn, hvor vi ikke forstår deres adfærd, skal vi udforske deres motiver og bevæggrunde. Alle børn har ret til at blive set og hørt ud fra deres egne præmisser. Det betyder også, at vi ikke kan behandle alle børn ens – eller sagt på en anden måde: ”For at behandle alle børn ens, skal vi behandle dem forskelligt”. Et barn er aldrig et problem, men kan være en del af en problematik. Problematikken kan vi forholde os professionelt til. Forældrene er aktive medspillere, som til hver en tid vil deres barn det bedste.
Som fagprofessionel på Gudumholm Skole betyder det
- At du er ansvarlig for den gode relation og er i stand til at forholde dig professionelt til den adfærd, som eleven udviser
- At du er opmærksom på barnets livssituation, så du kan tage ansvar for at hjælpe barnet, hvis det ikke lykkes i forhold til de krav og forventninger, barnet møder i skolen
- At du er bevidst omkring den måde du taler til og om barnet på. Negative beskrivelser og negativt ladede forventninger gør det sværere at forandre sig
- At du inddrager barnet i beslutninger, som har stor eller længerevarende indflydelse på det
- At du kan tænke ud fra flere forskellige perspektiver, idet alt kan se anderledes ud og kan ændres. Derfor benytter du flere forskellige tilgange for at barnet skal lykkes
- At du er bevidst om, at forældres holdninger og deltagelse i børnenes liv har betydning for udviklingen af det enkelte barn og børnenes fællesskaber
Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning senest torsdag d. 21. november kl. 12.00
Samtaler afholdes onsdag d. 27. november fra kl. 16.00
Kontakt
Vil du høre mere om stillingen, så tag endelig kontakt
Skoleleder Martin Eriksen - Tlf: 3199 4357
Afdelingsleder Kresten Møller Nielsen - Tlf: 2273 9843
Arbejdsstedets adresse
Aagade 72
9280 Storvorde
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere