Dagtilbud Sydøst søger 3 pædagoger til fastansættelse til 37 timer i kommunal sociale normeringer.
Dagtilbud Sydøst søger 3 pædagoger til faste pædagogstillinger på 37 timer/uge fra 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Stillingerne er pr. 1. maj 2026 og der søges en pædagog på 37 timer følgende institutioner:
Storvorde Børnehaven (Storvorde), Daginstitutionen Fuglereden (Gudumholm), Daginstitutionen Damgården (Klarup).
Dagtilbudsområdet i Aalborg Kommune har ansat pædagoger i sociale normeringer rundt om i mange af vores institutioner.
Social normering fordeles blandt kommunens institutioner på baggrund af data fra Analyseinstituttet Epinion.
Epinion foretager en analyse af Aalborg kommunes daginstitutioner med udgangspunkt i institutionernes socioøkonomiske status. Epinion har anvendt en forskningsbaseret statistisk model som er udviklet med henblik på at prædiktere børnenes sandsynlighed for at modtage specialundervisning. For at kunne indfange de mangeartede og komplekse sammenhænge mellem tildelingen af specialundervisning og karakteristika ved barnet og forældre, er der anvendt 136 forskellige variable i modellen. Disse variable dækker over informationer på hvert barn på cpr-niveau og dette barns forældre.
Det stiller særlige krav til medarbejderne f.eks. if. til Stærke fællesskaber, Kvalitetsmarkører, den styrkede pædagogisk læreplan, tidlig opsporing jf. Aalborg Kommunes Opsporingsmodel m.v. med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning.
Ansættelsesudvalget ser frem til, at der af ansøgningen fremgår, hvad der er din motivation for at søge en stilling i social normering. Det er ligeledes vigtigt, at det fremgår af din ansøgning i hvilken institution eller hvilke institutioner din ansøgning er rettet i mod.
Der søges 3 uddannede pædagoger:
Med gode relations- og tilknytningskompetencer
Der er nærværende og tager udgangspunkt i børnenes ressourcer
Der kan tilrettelægge differentierede læringsmiljøer, der understøtter alle børns læring, udvikling, trivsel og dannelse
Som kan understøtte børnenes deltagelse i børnefællesskaber, og handler på egne og kollegers muligheder for at skabe eller ændre rammer for børnenes deltagelsesmuligheder
Der vægter at gøre brug af kollegers kompetencer gennem vidensdeling, feedback og samarbejde
Der har erfaring med tværfagligt samarbejde
Der har erfaring med forældreinddragelse
Der har gode kommunikative evner, såvel mundtligt som skriftligt
Vi kan tilbyde:
Attraktive arbejdspladser hvor du kan være med til at udvikle institutionens pædagogiske praksis
Fagligt kompetente og engagerede kollegaer, som ”brænder for” at gøre en forskel
Arbejdspladser, hvor nærvær, trivsel, læring og udvikling er nøgleord
Arbejdspladser, hvor forskellighed og mangfoldighed ses og forstås som en ressource
Sparring og vidensdeling i det daglige arbejde
Der er tale om 3 faste pædagogstillinger på 37 timer. Du vil i alle stillinger indgå på lige fod med det øvrige personale. Ved ansættelse vil du blive placeret i en af ovennævnte institutioner. Det skal nævnes, at du kan komme til fremover at arbejde i andre institutioner end de opførte, da social normering tildeles dagtilbuddet. Ligeledes kan det være med virke inden for hele 0-6 års området.
Du kan læse mere om de 3 institutioner her:
Kontakt Pædagogisk leder Maj-Britt på tlf. 20117815
Kontakt Pædagogisk leder Marianne på tlf. 25200764
Kontakt Pædagogisk leder Karin Kath på tlf. 20605136
Er du interesseret i yderligere information vedrørende stillingerne er du velkommen til at kontakte Dagtilbudsleder Trine Nielsen tlf. 25200801.
Stillingerne er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 25. marts 2026.
Ansættelsessamtaler vil forventeligt blive afviklet tirsdag d. 7. april 2026.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.