Dagtilbud Østerådalen - Kostfaglig eneansvarlig - Daginstitutionen Margrethegaarden
Dagtilbud Østerådalen - Kostfaglig eneansvarlig til daginstitutionen Margrethegaarden
Daginstitutionen Margrethegaarden søger en kostfaglig eneansvarlig til en fast stilling på 35 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2026.
Om institutionen
Margrethegaarden er en daginstitution med 36 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. Institutionen arbejder med fokus på fællesskab, trivsel og børns udvikling.
Måltiderne tilberedes i institutionens køkken, hvor maden primært laves fra bunden til både børn og voksne på madordning. Kosten indgår som en integreret del af den pædagogiske praksis, og børnene inddrages, når det er muligt, i alderssvarende madaktiviteter.
Stillingen
Som kostfaglig eneansvarlig har du det overordnede ansvar for køkkenets daglige drift og udvikling. Stillingen indebærer bl.a. følgende opgaver:
- Planlægning og tilberedning af sunde, nærende og varierede måltider til alle dagens måltider
- Udarbejdelse af menuer i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens anbefalinger til de 0-6-årige
- Arbejde målrettet mod sølvmærke i økologi
- Fokus på bæredygtighed og reduktion af madspild
- Varetagelse af indkøb, egenkontrol og hygiejne inden for den fastsatte økonomiske ramme
- Systematisk og struktureret tilrettelæggelse af køkkenets opgaver
- Tæt samarbejde med det pædagogiske personale om at skabe gode rammer for måltiderne og sammenhæng mellem kost og pædagogisk praksis
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Har en relevant faglig uddannelse, fx økonoma, ernæringsassistent, kok eller lignende
- Har viden om eller erfaring med ernæring til børn i alderen 0–6 år
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for køkkenets samlede funktion
- Arbejder struktureret og systematisk, herunder med egenkontrol og hygiejne
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til tværfagligt samarbejde
- Møder børn, forældre og kollegaer venligt og professionelt
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med høj faglighed og et velfungerende samarbejde
- En institution med fokus på bæredygtighed og grønne værdier
- Et job med selvstændighed og mulighed for faglig indflydelse
- Mulighed for at udvikle og præge måltiderne inden for gældende rammer
- Løbende sparring med ledelsen
- Deltagelse i netværk med andre kostfaglige eneansvarlige på tværs af institutioner
Ansættelsesproces
Til ansættelsessamtalen forventes det, at du:
- Har forholdt dig til stillingsopslaget som helhed
- Medbringer et eksempel på en ugentlig kostplan, som danner grundlag for dialog om dine faglige overvejelser
Samtaler forventes afholdt 2. februar 2026
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Ann Jordansen
Arbejdsstedets adresse
Daginstitutionen Margrethegaarden
99823608/20709138
Løn og ansættelsesvilkår
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere