Børnehaveklasseleder på Hals Skole, afd. Hou Skole
Hals Skole, afd. Hou søger en ny børnehaveklasseleder pr. 1/8 – 2026. Stillingen er en 32 timers fast stilling.
DUS-tid indgår som en del af arbejdstiden.
Som skolens nye børnehaveklasseleder skal du bidrage til en tryg hverdag for skolens yngste elever med trivsel for øje.
Vi søger en børnehaveklasseleder, der brænder for at give børn en tryg og motiverende start på deres skoleliv. I rollen får du en central opgave i at støtte børnene i overgangen fra børnehave til skole, hvor du hjælper dem med at udvikle gode vaner, sociale kompetencer og lysten til at lære.
Du skal arbejde med begyndende læse- og skriveudvikling samt skabe en hverdag præget af leg, struktur og nysgerrighed, så børnene opbygger et solidt fundament for deres videre skolegang.
Om skolen
Hou-afdelingen er en landsbyordning, hvor skole, børnehave og DUS er under samme tag. Vores Landsbyordning ligger i skønne omgivelser nord for Limfjorden. Vi har strand, skov og et godt lokalmiljø lige uden for døren. Vi bruger naturen omkring os hele året.
I skoledelen er klasserne samlæste, så to klassetrin undervises sammen i hvert klasselokale - 1./2. klasse, 3./4. klasse og 5./6. klasse. Skoledelen har i øjeblikket 43 elever fra 0.-6. kl.
Vi tilbyder:
- Fokus på læring, børnefællesskaber og børneinddragelse
- Et arbejdsfællesskab præget af humor, samarbejde og høje ambitioner
- Mulighed for at bidrage med dine idéer og faglige refleksioner
- En kultur, der ser og bygger på børnenes ressourcer
- En engageret og positiv forældregruppe
Vi forventer, at du:
- Har en stærk pædagogfaglighed og arbejder struktureret og er fagligt orienteret
- Kan bringe vores værdier og mål til live i hverdagen
- Agerer professionelt i samarbejde med forældre, kolleger og eksterne samarbejdspartnere
- Er en god rollemodel og finder løsninger i samarbejde med børnene
- Spreder begejstring og motivation i hverdagen
- Skaber et læringsmiljø der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn
- Er mødestabil
Ansøgningsfrist tirsdag den 4. maj 2026
Samtaler afholdes onsdag den 6. maj 2026
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder i skoledelen Lene Vilsgaard (6089 3861) eller afdelingsleder i DUS Lise Hofmeister (3013 3779).
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.