Biblioteksformidler
Vær med til at skabe fremtidens bibliotek sammen med borgerne
Er du god til mennesker, nysgerrig på verden og samfundet og samtidig helt vild med biblioteker? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger en biblioteksformidler, der brænder for at skabe meningsfulde fællesskaber og formidle litteratur og demokrati sammen med Aalborg Kommunes borgere.
Du er god til at omsætte din nysgerrighed til konkrete tilbud. Tilbud du som det mest naturlige i verden udvikler sammen med din målgruppe uanset deres forudsætninger og ståsted i livet.
Hvem er du?
- Du ved en masse om samfund og mennesker, så du er måske antropolog, sociolog, pædagog eller bibliotekar med blik for mennesker.
- Du elsker at netværke og skabe relationer og samarbejde med både ildsjæle og dem, der bare lige kigger forbi
- Du kender litteraturens potentiale til at åbne øjne, starte samtaler og bygge broer
- Du trives med en stor frihed til at løse dine opgaver, stort ansvar og en hverdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden
Hvad skal du lave?
- Du skal udvikle og afprøve nye formater og arrangementer – sammen med og for voksne
- Du skal skabe nye relationer, finde spændende legekammerater, teste prototyper, samskabe og slippe tøjler.
- Du kommer til at indgå i vores faste vagtskema, og kan forvente 1-2 vagter om ugen til kl. 18.00 samt hver 4. lørdag og 1-2 søndage om året.
- Du bliver en del af et kontorfællesskab, hvor der er mange jern i ilden, en sund løfte-i-flok-mentalitet, samt adgang til hurtig kollegasparring.
Hvad får du?
- Et stærkt team med 30 kollegaer i området Voksne og læsekultur
- Frihed til at forme dine egne arbejdsopgaver og prøve nye idéer af
- En arbejdsplads, hvor vi tror på, at biblioteker skal være med til at styrke demokratiet og binde samfundet sammen
- En hverdag med både faste vagter og fleksible opgaver. På Hovedbiblioteket og i lokalområderne.
Om Aalborg Bibliotekerne
Hos Aalborg Bibliotekerne tror vi på, at biblioteket gennem litteraturen, samtalen og vores åbne og frie rum kan bidrage til at understøtte demokratiet og sammenhængskraften i samfundet. Blandt andet ved at åbne litteraturen op, at give plads til den demokratiske samtale og understøtte meningsfulde fællesskaber.
Vi ser borgerne som eksperter i eget liv og derfor som vigtige medspillere i at skabe det bibliotekstilbud som er det rigtige for dem. Vi har en ambition om at blive det sted, hvor borgerne naturligt søger hen, for at blive klogere og få udvidet deres horisont.
Vil du være med til at opnå det mål, så vil vi gerne høre fra dig.
Stillingen er på 37 timer med start den 1.10.25 eller 1.11.25. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere, kan du finde flere informationer på aalborgbibliotekerne.dk eller du kan kontakte områdeleder Inge Tang Nannerup på telefon 25204357 eller inge.tang.nannerup@aalborg.dk.
Søg jobbet senest 11.8.25. 1. samtale vil finde sted tirsdag den 19.8.25. Går du videre til 2. samtalerunde, afholdes den 26.8.25. Du skal forvente at skulle udfylde en GARUDA personprofil, som oplæg til 2. samtalen.
Se mere om os, læs vores vision med mere på: https://www.aalborgbibliotekerne.dk/sites/default/files/2024-03/aabib_vision_2022.pdf
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere