2 ergoterapeuter til barselsvikariat på Plejehjemmet Vestergaarden
Vi er et af de plejehjem, der var med i prøvehandling med ansættelse af ergoterapeuter fra 1. august 2024.
Så vil du være en del af den fortsatte udvikling af et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi hver dag hjælper mennesker til at leve det liv, de ønsker? Kunne du samtidig tænke dig at have en varieret hverdag med gode kolleger og en lyttende leder, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
Vi prioriterer både det levede og det levende liv i et hjemligt og trygt miljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med hjælp til selvhjælp. Alle faggrupper arbejder tæt sammen i det daglige og fokus er, at vi tænker sammen om løsningen af kerneopgaven.
Du skal som terapeut indgå i det daglige arbejde omkring beboeren, og derved opnår viden, som kan bidrage med vurdering, planlægning og udførsel af rehabilitering, i tæt samarbejde med det øvrige sundhedspersonale.
Vestergaarden ligger I Vestebyen på Annebergvej. Det er et plejehjem med 75 beboere fordelt på 3 afdelinger. Ud af de 75 pladser er der 9 demenspladser.
Om dig:
Du er en ergoterapeut, der kan lide en hverdag, som er dynamisk og udfordrende. Vi forventer, at du kan bidrage med en høj faglighed og har lyst til at indgå i en tæt tværfaglig relation.
Du kan se udviklingsperspektiver i såvel det beboerrettede arbejde som i muligheden for at være med til at understøtte det øvrige personale i rehabiliteringstankegangen.
Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring med beboergrupper på plejehjem, og evt. kan screene for dysfagi.
Faglige kompetencer:
- Indgå i det daglige arbejde omkring beboerne, og bidrage med et terapeutisk fokus ind i helhedsplejen
- Bidrage til faglig sparring og refleksion i konkrete beboerforløb
- Rehabilitering med den enkelte beboer samt rehabilitering i grupper
- Deltage i triagering og beboerkonferencer, med særligt fokus på rehabilitering
- Vejlede og samarbejde med øvrigt personale
- Dokumentere i henhold til gældende retningslinjer
Personlige kompetencer:
- Du er ansvarsbevidst og god til at samarbejde på tværs af fagligheder
- Du løfter dine opgaver med selvstændighed og er nysgerrig på nye ideer og muligheder i opgaveløsningen
- Du formår at indgå i samarbejdet med beboerne og deres pårørende med afsæt i deres livshistorie, deres ønsker og behov
- Du har gode kommunikative egenskaber
Lidt om stillingen:
- Du ansættes i et barselsvikariat
- Du skal indgå i det daglige arbejde omkring beboeren og indgå i helhedsplejen
- Det er to barselsvikariater, hvor der kan forekomme aften- og weekend vagter
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer
- Forventet ansættelsesdato er fra 1. september og 1. oktober 2025 eller snarest derefter
Arbejdsstedets adresse: Annebergvej 73A, 9000 Aalborg
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Kis Anette Lund på tlf. 9931 6942.
Ansøgningsfrist er den 17. juli 2025.
Vi forventer at holde samtaler den 23. juli 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere