2 Børne- og ungerådgivere søges til barselsvikariater i Specialgruppen for Børn og Unge, forventet start pr. 1. juni 2026.
Er du klar til at blive en del af et hus i bevægelse – hvor faglighed, fællesskab og frihed under tillid går hånd i hånd?
I Specialgruppen for Børn og Unge sker der meget – og det er vi stolte af. To af vores knalddygtige Børne- og ungerådgivere skal have en lille ny til sommer. Det betyder, at vi søger to barselsvikarer til vores børneteam.
Hos os er det ikke et tegn på uro, når medarbejdere udvider deres familie eller tager ud på nye eventyr – tværtimod. Vi tror på, at udvikling og bevægelse er en naturlig del af et sundt arbejdsliv, og vi støtter op om vores kollegaers rejser, uanset om de bliver hos os eller flyver videre. Det betyder også, at du som ny kollega træder ind i et miljø, hvor der er plads til ambitioner, idéer, faglig nysgerrighed og privatlivets finurligheder.
Vi er forankret i Børne- og Familieafdelingen i Job- og Social.
Vi arbejder ud fra overskriften 'Et bæredygtigt børne- og familieområde', hvor samarbejdet om trivslen og hverdagslivet for børn og unge i udsatte positioner er en socialt forpligtende prioritet.
Vi er et hus fyldt med liv, hvor alle aldre er repræsenteret, fagligheden er høj, og vi deler en fælles passion for at gøre en positiv forskel for børn, unge og deres familier i Aalborg Kommune.
Børne- og ungeteamet arbejder med unge med særlige behov i alderen 0–18 år samt med ungestøtte til unge mellem 18–23 år.
Vi huser ca. 61 ansatte fordelt på: socialrådgivere, studentermedhjælpere, praktikanter, terapeuter, assistenter, kontorelever, afdelingsledere og vores chef, Lars.
Vi garanterer, at vi tager godt imod dig, giver dig grundig oplæring og sørger for, at du bliver integreret i Verdens Bedste Specialgruppe, som i øvrigt både har et fest- og trivselsudvalg, der laver de mest festlige og hyggelige arrangementer hele året igennem.
Fagligt forventer vi, at du:
Personligt forventer vi, at du:
Stillingerne er omfattet af lokal løn
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem KL og relevant organisation
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse
Reference indhentes forud for ansættelse
Du vil kun blive indkaldt til én samtale, men på grund af kalendergymnastik bliver vi nødt til at tage flere dage i brug.
Til samtalen vil du blive præsenteret for en case, som du får 15 minutter til at forberede. Du skal derfor afsætte cirka én time i alt.
Du er velkommen til at kontakte:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.