Koordinerende planlægger til Distrikt Svenstrup – Borgerens Faste Team
Er du social- og sundhedsassistent? Og har du en god systematik og en faglig tyngde, så har vi et spændende job som koordinerende planlægger.
Du har nu en unik mulighed for at blive en del af et koordinerende planlæggerteam i Distrikt Svenstrup, hvor du sammen med den planlæggende sygeplejerske kommer til at koordinere udskrivelser fra sygehuset, igangsætte nye borgerforløb og akutte indsatser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Myndighedsområdet, ledelsesteamet og dine kollegaer i de 3 teams i dagvagt og temaet i aftenvagt.
Distrikt Svenstrup er en ny organisering med et nyt ledelsesteam, og du kommer til at præge retningen for vores nytænkende og tværfaglige samarbejde. Du får mulighed for at sætte dine faglige kompetencer i spil og skabe kontinuitet og sammenhængende pleje og omsorg i borgerens eget hjem med fokus på rehabilitering.
Om dig
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent
- Du er struktureret i din opgaveløsning
- Du har godt fagligt fundament og erfaring fra arbejdet som social- og sundhedsassistent – gerne i hjemmeplejen
- Du har et godt overblik og kan prioritere dine opgaver
- Du kan hurtigt danne en tillidsfuld relation, da du bliver en vigtig del i samarbejdet med Myndighed og Regionen, samt den første til at skabe et godt og trygt borgerforløb
- Du er imødekommende i din kommunikation og har en løsningorienteret og coachende tilgang
- Du trives med at træffe beslutninger og holde momentum
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og godt humør
- Vi har en høj grad af involvering og medbestemmelse
- Det store VI betyder meget, hvor alle har en vigtig rolle, og vi kun lykkes i flok
- Vi har en faglig stærk arbejdsplads, hvor du får en nøglefunktion
- Du tilbydes uddannelse- og kompetenceudvikling ift. din funktion som planlægger
- Du får en rigtig god introduktion til stillingen, arbejdspladsen og til ældre- og sundhedsområdet i Aalborg Kommune
- Du kommer til at indgå i ERFA-netværk for koordinerende planlæggerteams og samarbejdsmøder med Udskrivningsenheden
Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du kontakte Maiken Søndergaard Holm på 9982 6196. Du kan også få tilsendt Aalborg Kommunes beskrivelse for koordinerende planlæggerteam
Lidt om stillingen:
- 37 timer om ugen
- Ansøgningsfrist den 25. november 2025
- Opstart – 1. januar 2026 eller snarest derefter
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere