Erfaren Projektleder til større planer og projekter i Aalborg Kommune
Som projektleder bliver du en central drivkraft i planlægningen og realiseringen af komplekse, strategiske projekter på tværs af Aalborg Kommunes forvaltninger, forvaltningsgrene, myndigheder, statslige styrelser samt private virksomheder og investorer.
Bliv en del af en stolt vækstkommune
Med sine cirka 18.000 medarbejdere, cirka 225.000 indbyggere og flere end 1.000 årlige tilflyttere er Aalborg en stolt vækstkommune, som de sidste årtier har gennemgået en markant udvikling. Selvom kommunen strækker sig over mere end 1.100 km2, er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling – hvorfor man i kommunen siger: Vi udvikler os sammen!
Nu søger vi dig, der vil være med til at realisere større planer og projekter samt koordinere de tilhørende komplekse planlægnings-, myndigheds- og anlægsopgaver i tæt samarbejde med Teknik og Miljø, Økonomi og Erhverv og eksterne aktører.
Mere konkret bliver du en del af forvaltningsgrenen Projekter og Koordinering, som driver og modner kommunens største projekter – herunder bl.a. udviklingen af en ny industripark med “fast track” for produktionsvirksomheder, så vejen fra investeringsbeslutning til første spadestik bliver markant kortere.
Dine væsentligste ansvarsområder og arbejdsopgaver
I rollen som erfaren projektleder kan du se frem til en dagligdag bestående af:
- Procesledelse og tværgående koordinering af interne og eksterne projekter
- Økonomi-, tids- og risikostyring af komplekse projekter
- Styring og facilitering af styre- og projektgrupper, nødvendige arbejds- og specialistgrupper, interne og eksterne rådgivere med flere
- Samarbejde på tværs af fagligheder, afdelinger, forvaltningsgrene, forvaltninger og styrelser
- Dialog med borgere, interessenter, virksomheder, developere og myndigheder.
Du skaber retning, fremdrift og sammenhæng
Rollen er for dig, som er erfaren i procesledelse og navigerer sikkert i en politisk ledet organisation. Her omsætter du beslutninger til konkrete løsninger i tæt samarbejde med mange forskellige aktører, som du opbygger gode relationer til – både internt og eksternt.
Samtidig er det en stor fordel, hvis du formår at kombinere en grad af teknisk og juridisk indsigt med forståelse for plan- og myndighedsforhold, økonomi, tid og interessenthåndtering. Du trives med opgaver af høj kompleksitet og har en proaktiv arbejdsstil.
En attraktiv arbejdsplads med højt fagligt niveau
Som medarbejder hos Aalborg Kommune får du rige muligheder for at dygtiggøre og udvikle dig. Derfor vil du løbende få tilbud om kompetenceudvikling i det daglige og gennem kurser og efter- og videreuddannelse.
Forvaltningsgrenen Projekter og Koordinering, som du bliver ansat i, er en del af afdelingen Infrastruktur, Anlæg og Landskab, som hører under området Teknik og Miljø. Her arbejder ca. 500 medarbejdere på alt fra byggesager, lokalplanlægning, klimatilpasning og miljøbeskyttelse til drift af veje og pleje af naturområder.
Aktuelt arbejder man i Projekter og Koordinering på bl.a. afledte projekter ifm. den 3. Limfjordsforbindelse, åbning af Østerå og opførelse af ny bypark, koordinering af Norbis Park samt realisering af byudviklingsområdet Stigsborg med op til 7.500 nye indbyggere.
Du kan se frem til en kultur kendetegnet ved frihed under ansvar, høj faglighed, stor indflydelse og en smittende passion for at skabe bæredygtig byudvikling af høj kvalitet. Man tager fælles ansvar, sparrer på tværs og spiller på den vis hinanden gode.
Din vej ind i jobbet
Vi har ansøgningsfrist d. 1. april, herefter indledende samtaler. Første præsentation er d. 10. april og anden præsentation d. 15. april. Du kan forvente en personprofiltest og en mindre case-besvarelse. Forventet startdato i jobbet er d. 1. juni.
Som udgangspunkt er stillingen fuldtid, men vi er åbne overfor dine ønsker. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaring. Inden du tiltræder, skal du have kørekort, da nogle opgaver løses på forskellige lokationer i kommunen.
Kontaktperson på stillingen er: Mathias Hvidtfeldt Mortensen, tlf. + 45 27 96 34 36
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.