Vodskov Skole søger dygtig lærer til kommende 1. klasse – med linjefag i dansk og gerne musik
Vil du være med til at gøre en forskel i børns liv fra skolestart? Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor fællesskab og deltagelse er nøgleord? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en lærer til vores kommende 1. klasse med tiltrædelse til kommende skoleår (1. august - 2025). Det er et krav, at du er uddannet lærer med linjefag i dansk.
Derudover ser vi det som en klar fordel, hvis du også har linjefag i musik, da du i så fald kan bidrage til skolens fællesskabende aktiviteter – fx morgensang og andre tværgående arrangementer på skolen sammen med vores øvrige musiklærere.
Stillingen er placeret i skolens yngste afdeling, som dækker 1. til 6. klasse. Udgangspunktet er, at du følger klassen hele vejen og dermed bliver en gennemgående voksen for eleverne i deres første skoleår. På denne måde kommer du til at kunne opbygge stærke relationer og skabe trygge rammer for elevernes læring og trivsel. Du får yderligere muligheden for, at have mange timer på egen årgang i forskellige fag, dette for at skabe en gennemskuelig og stabil hverdag for eleverne – med mulighed for at skabe variation og fleksibilitet i skoledagens indretning, til tværfaglige forløb, udeskole, ture ud af huset mm. Det betyder også, at du kan komme til at undervise i fag, du ikke nødvendigvis har linjefag i. Selvfølgelig under hensyn til dine kompetencer, interesser og øvrige linjefag.
Din kommende klasse ønsker sig når vi spørger dem:
“En som vil hjælpe hvis man slår sig eller er ked af det”
“En som ikke råber og som er sød”
“En som synes det er vigtigt, at man også har det rart i klassen og ikke kun tænker på hvad man skal nå”
“At vi laver forskellige ting i løbet at timerne”
Hvem er vi?
Vodskov Skole er en skole med høje ambitioner og et stærkt fællesskab. Vi er placeret i Vodskov by. Tæt på naturskønne Hammer Bakker og Limfjorden. Områder som vi ynder at besøge og inddrage i hverdagen og undervisningen. Vi er ca. 550 elever i almen og har derudover to specialafdelinger, henholdsvis et fokus tilbud og et VoLiS tilbud. Vi arbejder ud fra Aalborg Kommunes vision:
“Vi kan i fællesskab."
Det betyder, at vi:
Send din ansøgning via Aalborg Kommunes rekrutteringssystem senest fredag d. 20/6 kl. 10.00
Samtalerne bliver afholdt tirsdag d. 24/6.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Yde på 93 52 03 54 eller e-mail Kasper.yde@aalborg.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Vodskov Skole!
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere