Vejgaard Ungdomsklub er en del af Ungdomsskolen i Aalborg, UngAalborg, og arbejder med fritidsaktiviteter for unge i alderen 13–19 år med fokus på at skabe meningsfulde fællesskaber i et mangfoldigt og positivt miljø.
Klubben har åbent mandag, torsdag og søndag kl. 19.00–21.30 og holder til i Omnihuset ved Filstedvejen Skole.
Vejgaard Ungdomsklub er en hyggelig klub med skønne unge mennesker, hvor man glæder sig til at komme på arbejde, og hvor der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på klubbens aktiviteter. Hverdagen byder blandt andet på klubaftener med bagning, spil, hyggesnak og fodbold i vores tilknyttede hal – samt mulighed for aktiviteter uden for klubaftenerne, såsom ture ud af huset og planlægning og afholdelse af arrangementer for og med de unge.
Tidligere erfaring med børn og unge eller pædagogisk arbejde er ikke et krav, men en fordel.
Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.
Du skal forvente at have en ugentlig vagt i klubben - hvor du, sammen med dine kollegaer, er ansvarlig for aktiviteterne i klubben, derudover er der timer til personalemøder. Normen er i alt 117 timer årligt.
Du er velkommen til at kontakte klubansvarlig Christoffer Batsberg på mobil 60124493 eller mail chri07x4@ungaalborg.dk, eller teamleder Marianne Andreasen på mobil 93520924 eller mail marianne@ungaalborg.dk ved spørgsmål.
Ansøgningsfrist: Søndag den 22. februar 2026
Samtaler: Onsdag den 25. februar 2026 i Vejgaard Ungdomsklub, Filstedvejen 10B, 9000 Aalborg.
Løn efter gældende overenskomst med BUPL.
Der er gensidig prøvetid de første tre måneder.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.