Vægterafløser til Center for parkering, vagt og service i Aalborg

Center for parkering, vagt og service, Aalborg Kommune søger med snarest mulig tiltrædelse vægter til ansættelse som fast afløser ved vores hovedafdeling i Aalborg. 

Dine opgaver og personlige kompetencer

  • Med et roligt sind, en stærk holdånd og fællesskabsfølelse indgår du i teamet af parkeringsvagter/vægtere
  • Du udfører parkeringskontrol og forskellige vagtopgaver seriøst og med en høj grad af gensidig tillid
  • Du arbejder i skiftende vagter efter fast vagtplan
  • Du er fleksibel og vil løse andre forefaldende opgaver

Dine faglige kvalifikationer

  • Du er eller har lyst og evne til at blive uddannet kommunal parkeringskontrollør
  • Du har gode kommunikationsevner i dansk skrift og tale
  • Du har flair for at anvende digitale hjælpemidler
  • Du kan bevare overblikket i stressede situationer
  • Du har som minimum kørekort til personbil
  • Du er i god fysisk form
  • Du har gennemført grundlæggende vagtkursus
  • Straffeattest og børneattest indhentes ved ansættelse

Hvem er vi?
CPVS er en offentlig virksomhed under By og Land i Aalborg Kommune.
Vi løser opgaver, primært indenfor parkering, vagt og service, hvor vi lægger vægt på høj kvalitet og faglighed i opgaveløsningen.

Parkering:
Vi løser myndighedsopgaven iht.  lovgivning og parkeringsstrategi i vores egen kommune, samt i de kommuner vi samarbejder med. Vi optræder myndigt, høfligt og fleksibelt.

Vagt:
Vi skaber tryghed for Aalborg Kommunes personale og borgere samt sikrer værdier.

Service:
Vi løser alle typer serviceopgaver for Aalborg Kommune.
Vi er nytænkende, og vi ser på muligheder ind i Aalborg Kommunes behov for serviceleverancer

Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge iht. fast vagtplan. Vi møder på alle tider af døgnet, og der er weekendarbejde hver 2. uge i ulige uger. Du ansættes som Teknisk Servicemedarbejder efter overenskomst med FOA. Der er tilknyttet uniform til stillingen. 

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 29. oktober 2025.

Kontakt gerne teamleder, Kenneth Dalgaard på tlf. 6198 7024.

Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”send ansøgning”. Du bedes medsende CV og relevante papirer, og ansøgningsfristen er søndag den 26.10.2025.'

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kenneth Dalgaard +4561987024
Stillingskategori: Håndværk og vedligehold
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk