Ufaglært medarbejder til kantine ved Aalborg Kommune – kom og vær med i et fedt team

Aalborg Kommune søger en ansvarsfuld og serviceminded medarbejder til vores kantine i Job og Social. 

Vi bespiser dagligt ca. 100-180 gæster i kantinen, og derudover leverer vi forplejning til kurser og møder i forvaltningens bygninger på Sønderbro 12, Hjulmagervej 22 samt Hjulmagervej 20, hvor Vagtcentralen har til huse.

Du bliver en del af et team, der lægger stor vægt på alsidig og sund kost, og hvor bæredygtighed, madspild og økologiske råvarer er i fokus. Vi lever af god service, og vi går derfor langt for at imødekomme brugernes ønsker og behov. 
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø samt en uformel og humoristisk tone. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra køkkenarbejde, men det er ikke et krav.  

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du bliver en del af en sammentømret gruppe med god stemning og plads til både seriøsitet og humor.
  • Du vil opleve, at dagene er forskellige, og du får mulighed for at varetage alsidige og varierende opgaver. 
  • God kundekontakt og kollegaskab.
  • Attraktive arbejdstider mellem 7.00 - 14.30 med fri i weekender og på helligdage.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • At pakke og bringe mødeforplejning - både mellem vores lokationer og til mødelokaler. 
  • Oprydning og opvask i forbindelse med møder. 
  • Lettere rengørings- og egenkontrolopgaver i køkkenet. 
  • Opvask og assistance i køkkenet på Hjulmagervej. 

Vi forventer, at du:

  • Tager ansvar for den fælles opgaveløsning og bidrager aktivt til samarbejdet. 
  • Er serviceminded, imødekommende og engageret i dit arbejde.
  • Er fleksibel i forhold til skiftende arbejdsdage og varierende opgaver.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Har kørekort, da der indgår serviceringer ude af huset.

Arbejdsstedets adresse:
Hjulmagervej 22, 9000 Aalborg, hvor der er fri parkering. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling med et ugentligt timetal på 37 timer med tiltrædelse den 1. maj eller før, hvis du har mulighed for det. 
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning skal vedlægges eksamensbeviser m.v. 

OBS: Der er ansøgningsfrist søndag den 8. marts. Efterfølgende vil de udvalgte kandidater blive inviteret til samtale, som afholdes onsdag den 25. marts og torsdag den 26. marts.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte kantineleder Dorthe Abildgaard på telefon 2520 4710 i tidsrummet 8.00 - 13.00 eller på mail dorthe.abildgaard-jv@aalborg.dk.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dorthe Kramer Abildgaard +4599314710
Stillingskategori: Køkken og rengøring
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk