Udskolingsleder Sønderbroskolen

Afdelingsleder til udskolingen på Sønderbroskolen

Sønderbroskolen søger pr. 1. april 2026 en afdelingsleder til udskolingen, der har stor didaktisk og pædagogisk indsigt og som kan understøtte og videreudvikle Sønderbroskolens idrætsprofil i almen- og idrætsklasserne i udskolingen.

Sønderbroskolen er en af Aalborg Kommunes idrætsprofilskoler. Vi har en velfungerende skole med en central beliggenhed midt i Aalborg i et stort skoledistrikt. Vores kultur er præget af stor mangfoldighed og rummelighed. I øjeblikket er vi omkring 570 elever og godt 90 ansatte på skolen. Vi har de sidste 5 år oplevet en markant tilvækst i vores elevtal, og vores ambition er, at vi som distriktsskole skal være et naturligt valg for forældre i skoledistriktet.

Bevægelse i centrum
 ”Bevægelse i Centrum” er Sønderbroskolens motto og en del af vores DNA. Derfor er bevægelse og idræt i vores mindset og en stor del af vores kultur. Sønderbroskolen er idrætsprofilskole, og Aalborg Kommunes idrætsklasser er en del af skolen. Vi er certificeret idrætsskole gennem DIF, VIA og Team Danmark, og skolens fritidsdel er også certificeret som IdrætsDUS. Vi lægger selvsagt stor vægt på bevægelse, og vi er stolte af, at vi lykkes godt med at skabe fællesskaber og sammenhæng i hverdagen på en skole, hvor forskellige kulturer mødes. Vi har et fagligt dygtigt og engageret personale, en glad og mangfoldig elevgruppe og en ledergruppe, der har et godt samarbejde og stort fokus på at udnytte hinandens kompetencer bedst muligt. Fælles for alle er, at vi har børnene og deres læring, trivsel og udvikling på sinde.

Vores kommende udskolingsleder
Som udskolingsleder hos os skal du være nærmeste leder for ca. 20 medarbejdere. Vores udskoling har 4-5 spor på hver årgang og består af både almen- og idrætsklasser. I indeværende skoleår er 7. og 8. årgang fysisk placeret på Sønderbroskolen, mens 9. årgang har til huse på Sporet. Til næste skoleår samles alle klasser igen på skolen for første gang i fire år. En central ledelsesopgave bliver derfor at samle udskolingen og gøre huset klar til, at 9. årgang igen fylder – både med de positive bidrag og de udfordringer, det kan medføre.

Udskolingen er organiseret i årgangsteams, som vægter samarbejdet om elevernes læring, trivsel og udvikling højt. Dette sker bl.a. ved at være samstemte og ved at erhverve sig kompetencer gennem Co-teaching i den bedst mulige organisering.  Der er et tæt samarbejde mellem lærere og ledelse, som bidrager til kerneopgaven; børnenes læring, trivsel og dannelse. Du vil møde en meget engageret personalegruppe, der brænder for det daglige arbejde med at gøre en forskel og skabe de bedste betingelser for alle elever i udskolingen.

Sammen med det øvrige ledelsesteam, som for nuværende består af skoleleder, afdelingsleder for DUS og indskoling, afdelingsleder m. souscheffunktion for mellemtrinnet og teknisk-serviceleder, skal du medvirke til at videreudvikle vores skolekultur og idrætsprofil. Andre opgaver i ledelsesteamet aftaler vi nærmere, når du er ansat på Sønderbroskolen.
Skolens strategiske handleplan sætter fokus på læsning i alle fag samt elevcentreret læring. Disse områder vil du være en del af at videreudvikle og implementere på skolen. Det er en spændende opgave, hvor vi sammen sætter retning for skolens faglige og pædagogiske udvikling.

I ledelsesteamet sætter vi pris på et godt humør og at være fælles om opgaven, når det kræves. Dertil prioriterer vi, at vi i ledelsen skal være synlige, nærværende og tæt på personalet og involveret i det daglige liv på skolen.
Som menneske forventer vi, at du bygger din ledelse på en grundlæggende tillid til andre og et grundlæggende ønske om at få det bedste frem i såvel børn som medarbejdere. 

Eleverne i udskolingen på Sønderbroskolen ønsker sig en afdelingsleder, der:

  • Skal være opsøgende på eleverne og vil lære dem at kende.
  • Skal være alvorlig, men ikke streng.
  • Skal lytte til både eleverne og lærerne.
  • Skal turde prøve nye ting af, når eleverne har input.
  • Skal tage elevernes input alvorligt. 

Vi søger en afdelingsleder, der:

  • Har stor didaktisk og pædagogisk indsigt med udgangspunkt i praksiserfaringer og gerne fra udskolingen.
  • Er en varm, tydelig, stabil, troværdig rollemodel og læringsleder.
  • Finder glæde i at lykkes gennem andre og ser mangfoldighed som en styrke.
  • Har god energi og smitter med sit gode humør.
  • Er en teamplayer, der ser muligheder og kan spille andre gode.
  • Kan videreudvikle vores gode teamsamarbejde og arbejde på tværs af fagligheder.
  • Har en ressourceorienteret og anerkendende tilgang til elever og har børnene på sinde.
  • Er tydelig, god til at lytte og vedholdende i hverdagens ”gøremål” og processer.
  • Kan skabe følgeskab og bidrage til de strategiske mål.
  • Har kendskab til udskolingen og afvikling af afgangsprøver i grundskolen. 

 Vi kan bl.a. tilbyde:

  • En spændende pædagogisk arbejdsplads med høj faglighed, engagerede og kompetente medarbejdere.
  • En arbejdsplads der vægter kommunikation og samarbejde højt.
  • En afvekslende og spændende arbejdsplads i udvikling; på vej mod nye mål.
  • En engageret elev- og forældregruppe.
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
  • Rum til at udvikle dit lederskab.
  • Et ledelsesteam med godt humør og som er fælles om opgaven.

Udover at kunne se dig selv i stillingen, er det en forudsætning, at du er uddannet lærer. Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med ledelse og har afsluttet en lederuddannelse eller er i gang med den. Der vil være mulighed for at lave en aftale med skolen om et kort besøg forud for ansøgningsfristen. 

Ansøgningsfrist og samtale
Ansøgningsfristen er torsdag den 5. februar 2026.
1. samtale finder sted tirsdag den 10. februar 2026.

(Evt. Garuda personlighedstest uge 8.)

2. samtale finder sted mandag den 23. februar 2026.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

For yderligere information kan nedenstående kontaktes
Skoleleder: Mikkel Wowk Jepsen: tlf. 2489 9333
Afdelingsleder og Souschef: Anja Toft Hassing, tlf. 3199 4760 

DUS indskolingsleder Ove Lauridsen, tlf. 9352 0881

Skolens hjemmeside: https://soenderbroskolen.aula.dk/
Aalborg Kommunes Skoler: https://www.nogetathavedeti.dk/

Arbejdsstedets adresse
Sjællandsgade 2, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mikkel Wowk Jepsen
Stillingskategori: Ledelse
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk