To social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på Trækbanen - 37 timer pr. uge i blandede vagter og arbejde hver anden weekend

Du har nu en helt unik mulighed for at arbejde med en målgruppe, som i den grad vil sætte dig og dine kompetencer i spil i hverdagen.

Samtidig vil du blive en del af et arbejdsfællesskab, som vægter et godt og sundt arbejdsmiljø og i den grad bidrager til dette. 

Om arbejdsstedet:

Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor hver enkelt medarbejder bidrager med en unik tilgang til socialt udsatte mennesker og har hjertet på rette sted.

Dine kollegaer i dagligdagen bliver en bred vifte af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og pædagoger, som samarbejder tværfagligt med læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale.

Medarbejderne vægter i høj grad kerneopgaven / målgruppen på Trækbanen, som er beboere med aktivt eller tidligere aktivt misbrug. 

Lidt om stillingen:

  • To faste stillinger på 37 timer pr. uge i blandede vagter dag/aften
  • Forventet ansættelsesdato den 1. januar 2026

Personlige kompetencer:

Som medarbejder på Trækbanen vægtes der, at du ser mennesket bag misbruget og kan håndtere frustrationer uden at tage det personligt, men forstår at du er beboernes nærmeste relation og kan agere som ventil i disse situationer.

Du skal kunne skabe stærke og sunde relationer til en målgruppe, som ofte er blevet svigtet i systemet og derfor kan have svært ved at danne nye relationer. 

Arbejdsstedets adresse:  
Trækbanen, Dag Hammerskjøldsgade 3A, 9000 Aalborg

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Bettina Fiedler på telefonnummer 9982 5572 eller 3025 4939 for at høre mere om stillingen.            
 
Ansøgningsfrist er søndag den 9. november 2025 

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Bettina Fiedler +4599825572
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk