Teamleder til Voksensocialafdelingens Visitation — Bliv en del af noget større
Brænder du for at lede og skabe sammenhæng i en kompleks hverdag, og vil du være med til at gøre en forskel for vores borgere? Så læs med her 👇🏻
Vi søger en engageret teamleder til Team BPA, Ledsagelse & Merudgifter fra den 01. oktober 2025 – en leder, der med overblik og nærvær kan samle trådene og samtidig har lyst til at være en del af en organisation, hvor vi både tør tænke nyt og værner om fællesskab og faglighed – alt sammen med borgeren i centrum.
Hos os i Voksensocialafdelingens Visitation har vi en tydelig vision: ”Vi sætter mennesket først, og sammen skaber vi en arbejdsplads, hvor trivsel og faglig udvikling går hånd i hånd”.
Værtskab er hjertet i vores kultur, og vi er ambassadører for denne tilgang i alt, hvad vi gør.
I Voksensocialafdelingen afspejles vision, kerneopgave og strategiske mål i vores daglige arbejde – også på medarbejderniveau.
Præsentationsvideo af afdelingen – Værtskab som mindset: https://dreambroker.com/channel/kyn5tlf1/p77izdql?lang=da&quality=1080p
Sammen skaber vi resultater
Voksensocialafdelingens Visitation hører under Voksensocialafdelingen, der er organiseret i Job og Velfærd, i Aalborg Kommune.
I Voksensocialafdelingens Visitation arbejder vi med servicelovens kap.14 i forhold til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. I BPA-teamet er lovområdet efter servicelovens §§ 95, 96, 97,98, og 104. I team Merudgifter er lovområdet efter servicelovens § 100.
Som teamleder bliver du nærmeste leder for et team af 13 selvkørende og fagligt dygtige medarbejdere. Du vil opleve en hverdag, hvor samarbejde er nøglen — både i dit eget team og på tværs af huset og øvrige samarbejdspartnere.
Som teamleder i Voksensocialafdelingens Visitation bliver du en nøglespiller i forhold til at sikre, at vores kerneopgave løftes med faglighed, overblik og menneskelig indsigt. Du skaber klarhed, retning og struktur gennem tydelig koordinering og prioritering, så alle ved, hvad der forventes – og arbejder i samme retning mod fælles mål.
Du har blik for både den enkelte medarbejder og det store billede – og du trives i krydsfeltet mellem faglig ledelse, kendskabet til paragrafferne, samarbejde og borgerfokus. Din rolle er i høj grad at sætte gode rammer for driften og et godt arbejdsmiljø.
Som teamleder har du ansvar for at koordinere opgaver indadtil i teamet, på tværs af husets teams og i partnerskaber med andre afdelinger.
Du bliver en del af en dynamisk ledergruppe bestående af tre øvrige teamledere, to afdelingsledere og en visitationschef. Vi tror på, at stærkt ledelsessamarbejde er fundamentet for en bæredygtig og innovativ organisation. Vi løfter i flok, spiller hinanden gode og deler ansvar på tværs og skaber derigennem de bedste forudsætninger for at sætte borgerens behov i centrum – hver dag.
Hvad kan du glæde dig til hos os?
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Vil du med på rejsen?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, vil vi meget gerne høre fra dig.
Arbejdsstedets adresse:
Voksensocialafdelingens Visitation
Østerbro 42
9000 Aalborg
Du er velkommen til at kontakte nuværende teamleder Ditte Christine Klitgaard 2520 3250 eller Visitationschef Lene Kalstrup 9931 3280.
Ansøgningsfrist: Søndag den 17. august 2025.
Ansættelsessamtaler: Onsdag den 20. august 2025
Der vil forud for ansættelsessamtalen blive gennemført persontest.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.