Vil du stå i spidsen for en række komplekse anlægsprojekter, der former fremtidens Aalborg? Trives du i en rolle, hvor du både leder mennesker og har ansvar for projektportefølje, kvalitet og udvikling? Så har vi stillingen til dig her!
Bliv en del af en stolt vækstkommune
Med sine cirka 18.000 medarbejdere, cirka 225.000 indbyggere og flere end 1.000 årlige tilflyttere er Aalborg Kommune en stolt vækstkommune, som de sidste årtier har gennemgået en markant udvikling. Selvom kommunen strækker sig over mere end 1.000 km², er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling. Og det er derfor, at man i Aalborg Kommune siger: Vi udvikler os sammen!
Vi søger nu en teamleder til afdelingen Infrastruktur, Anlæg og Landskab med ledelsesansvar for Team Anlæg. Teamet er en del af forvaltningsgrenen Projekter og Koordinering i Teknik & Miljø, som arbejder for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings- og oplevelseskommune.
Som teamleder får du et bredt ansvar, der kombinerer faglig og personalemæssig ledelse med projektstyring og tværorganisatorisk samarbejde. Stillingen rummer både strategiske, operationelle og relationelle opgaver, og du får mulighed for at præge både processer og resultater.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
Stærk leder med teknisk indsigt og blik for helheden
For at lykkes i rollen skal du have solid erfaring med ledelse af både mennesker og komplekse anlægsprojekter. Du trives med at sætte retning, skabe følgeskab og sikre fremdrift, og med din tekniske indsigt og organisatoriske forståelse formår du at holde styr på både tid, økonomi og kvalitet.
Som person er du robust og tydelig, men også lyttende og rummelig. Du kan stå sikkert i dit ledelsesrum og tage ansvar, samtidig med at du samarbejder bredt og skaber relationer – både internt og eksternt. Du er god til at formidle komplekse problemstillinger klart og forståeligt, og du ved, hvordan man leverer løsninger, der kan tåle en forside.
Du navigerer hjemmevant i en politisk styret organisation og kender til den kommunale virkelighed. Du agerer som rollemodel for både medarbejdere og organisation, og du kan omsætte ledelsessystemets beslutninger til konkret praksis. Samtidig tænker du bæredygtighed og cirkulær økonomi naturligt ind i dine projekter – til gavn for både by og borgere.
En attraktiv arbejdsplads med højt fagligt niveau
Som medarbejder i Aalborg Kommune får du rige muligheder for at dygtiggøre og udvikle dig. Derfor vil du løbende få tilbud om kompetenceudvikling i det daglige og gennem kurser og efter- og videreuddannelse – bl.a. en diplomuddannelse i ledelse.
Specifikt for området Teknik & Miljø kan du se frem til at blive en del af en kultur kendetegnet ved frihed under ansvar og en stor passion for at skabe bæredygtig byudvikling af høj kvalitet. Man tager fælles ansvar, sparrer på tværs og spiller på den vis hinanden gode.
Interesseret?
Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via "Send ansøgning".
1. præsentation er d. 8. december 2025 og 2. præsentation er d. 12. december 2025. Forventet startdato i jobbet er d. 1. februar.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaring.
Aalborg Kommune ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen endnu ikke er afsluttet. Rekrutteringsprocessen foregår i et fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere