Sygeplejerske til Specialplejehjemmet Tornhøjhaven

Er du sygeplejersken, der tænder på kompleksitet, relationel styrke og meningsfuldhed? Så er det måske dig, vi venter på, på Tornhøjhaven. Hos os arbejder du i et felt, hvor gerontopsykiatri og demens møder høj faglighed, stærke relationer og et team, der vil noget sammen. Her er ingen dag ens. Du bliver en del af et miljø, hvor borgerne har brug for dig for din faglighed, din ro, din nysgerrighed og dit mod.

Vi leder efter dig, der ikke bare kan, men vil stå i komplekse forløb. Du brænder for at gøre en forskel der, hvor det virkelig betyder noget. Du trives i tæt samarbejde med social- og sundhedspersonale, pædagoger, ergoterapeuter, samt vores anden sygeplejerske, ældrepsykiatrien, plejehjemslægen og ledelsen. Du har en stærk faglighed og deler den gerne. Du ser det som en gave at undervise og sparre.

Tornhøjhaven er ikke bare en arbejdsplads det er et sted, hvor du får lov at bruge hele din sygeplejefaglighed, hvor borgerne er i centrum, og hvor vi sammen skaber tryghed, værdighed, nærvær og udvikling hver dag.

Er du klar til at gøre en forskel dér, hvor det virkelig tæller?

På Tornhøjhaven bor der i alt 72 beboere. Disse er fordelt på 12 demenspladser, 54 gerontopsykiatriske pladser samt 6 midlertidige pladser.

Vi er ca. 130 ansatte fordelt på fem teams i 12 boenheder. Dine tætte samarbejdspartnere bliver social- og sundhedsmedarbejdere, pædagoger, den anden sygeplejerske og lederteamet.

Derudover eksterne samarbejdspartnere som demenssygeplejersker, plejehjemslæge og ældrepsykiatrien.

Vi kan tilbyde et spændende specialplejehjem, som er præget af høj grad af fagkompetencer og dygtige medarbejdere, gode rammer og vilkår for at udføre et godt arbejde med støtte fra lederteamet og kollega.


Lidt om stillingen:

  • En ledig stilling
  • Forventet ansættelsesdato er 1. oktober 2025
  • Du ansættes på 37 timer. Stillingen er uden weekendarbejde, men der forventes en vis fleksibilitet ift. mødetider i hverdagene.
     

Særlige hovedopgaver: 

Dine primære arbejdsopgaver vil være at udføre sygepleje i forhold til beboere i komplekse og akutte forløb, samt koordinere indsatser omkring beboerne, gennem tidlig opsporing samt medinddragelse af øvrige medarbejdere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere. Derudover skal du være med til at sikre, at dokumentationen lever op til kravene fra Styrelsen for patient sikkerhed.  
 

Faglige kompetencer:

Du skal have stærke sundhedsfaglige kompetencer til at varetage opgaver i henhold til sundhedsloven. Har du erfaring indenfor neuropædagogik samt arbejdet med mennesker med demens eller psykiatri, vil det være en klar fordel. 

Personlige kompetencer:

Du skal trives med at være i en travl og til tider udfordrende hverdag med brug for “at sadle om” - nogle gange flere gange i løbet af en dag.

Du skal have gode samarbejdsevner, og kunne se fordelen og læringen i, at man på Tornhøjhaven er mange faggrupper, der alle bidrager med noget forskelligt, for på den måde at medvirke til et godt tværfagligt samarbejde, hvor sygeplejen udøves gennem dig selv, men også gennem andre.

 

Arbejdsstedets adresse:  
Tornhøjhaven, Tornhøjvej 6, 9220 Aalborg Øst.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Bettina Gjesing på tlf. 2484 9221 eller Assisterende leder Anja Mosbech Trzaska på tlf. 2227 6043.                          
 

Samtaler afholdes den 29. august 2025.
Ansøgningsfrist er den 19. august 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Bettina Gjesing +4599825701 24849221
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk