Stjernehuset søger relationsstærke pædagoger til barselsvikariater

Stjernehuset søger relationsstærke pædagoger til barselsvikariater

Daginstitutionen Stjernehuset Afdeling 5 og 7 søger relationsstærke, legeglade pædagoger til 2 barselsvikariater 

Drømmer du om at arbejde mere special pædagogisk? Brænder du for børn i en udsat position, som har brug for en mere indgriben indsats, og kan du se dig selv i en kombination af almen og special, så det dig vi søger.

Hos os møder du…

Børn der udforsker, leger og danner relationer - Din tilstedeværelse er afgørende, fordi du med faglighed, engagement og hjertevarme guider dem og skaber rammer, hvor trivsel, udvikling, læring og dannelse får plads til at gro.

Kollegaer med et stærkt fagligt fællesskab, hvor den pædagogiske tilgang NEST er fundamentet for vores arbejde med at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne gennem trygge, strukturerede og inkluderende læringsmiljøer. Vi har et nært og professionelt samarbejde, et fælles fagligt sprog og vi løfter i flok – Alle børn er alles ansvar – og støtter hinanden i den pædagogiske praksis. Arbejdsmiljø og trivsel er højt prioriteret, og vi værner om et trygt, respektfuldt og udviklende kollegaskab. Du får gode faciliteter ude og inde, og rig mulighed for at præge udviklingen af læringsmiljøerne. Vi har fokus på både personlig og faglig udvikling, og du vil få mulighed for oplæring, sparring, refleksion og ny viden.

Du lykkes i rollen hvis…

Vi søger uddannede pædagoger, der formår at skabe positive og anerkendende relationer til børnene og som møder dem med empati, nærvær og en favnende tilgang. Du ser værdien i at møde børn forskelligt for at kunne møde dem lige, og du formår at skabe struktur og genkendelige rammer, det skaber tillid og tryghed for børnene. Du har et positivt livssyn og et smittende engagement, og du har et roligt nervesystem, som gør dig i stand til at støtte børn i svære stunder. Som person er du psykisk robust og kan sætte grænser på en tydelig og anerkendende måde. Du er nysgerrig på børns hensigt; at være detektiv på at forstå intentionen bag deres handling, og derigennem støtte børnene i deres udvikling. Derudover elsker du at lege og forstår den vigtige rolle legen spiller i børns udvikling.

Kan du se dig selv i en særlig rolle? Er du nysgerrig på den daglige drift? Vil du med i maskinrummet og få indsigt og indflydelse på rammer og retning? Har du administrativt tæft, så ser vi gerne at du skriver dette i din ansøgning, da der er mulighed for at blive tilbudt en funktion som koordinater.

Lidt om din nye arbejdsplads…

Daginstitutionen Stjernehuset har plads til 70 skønne børn i alderen 3-6 år. Vi har derudover 4 fokuspladser, som er for børn, der bliver visiteret til en mere indgribende indsats. Målgruppen for fokuspladser er børn i udsatte positioner med behov for mere kontinuerlig og individuel tilpasset støtte dagen igennem, desuden kan de være eller på vej til en diagnosticering indenfor autismespektret. Desuden er vi en DGI-certificeret idrætsinstitution og vores fundament bygger på NEST og ICDP. Vi lægger stor vægt på struktur, nærvær og omsorg i arbejdet med at skabe inkluderende og udviklende læringsmiljøer. Vi bor i 2 afdelinger (separate huse) og har 4 grupper. Vi er en del af Dagtilbud Øst, hvor samarbejde og fællesskab er nøgleord. Med ærlighed, åbenhed og gensidig respekt som fundament, skaber vi et trygt og udviklende miljø for både børn, forældre og personale.

Praktisk information

Stillingerne er på 33 timer om ugen, med start først i februar eller start først i marts.

Vi forventer at afholde samtale fredag d. 6. februar 2026. Samtalen varer ca. 45 min og vil bl.a. indeholde korte cases, som omhandler hverdagssituationer i institutionen. 

Forud for ansættelse indhentes reference

Stillingen er omfattet af lokal løn, og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Er du blevet nysgerrig og vil gerne vide mere, er du velkommen til at give Pædagogisk leder Mette Asklev et kald på 31993313 til en snak om vores pædagogik og særkende.

Du kan også læse mere om Daginstitutionen Stjernehuset på vores hjemmeside


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mette Asklev +4599823310 31993313
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk