Sommerjob i Distrikt Vodskov - Borgerens Faste Team

Har du det, der skal til for at sikre en god dag for borgere i eget hjem og vil du gerne have indblik i eller dygtiggøre dig inden for det social- og sundhedsfaglige område og prøve et fag af, hvor du gør en forskel for andre? Så er det dig, vi søger som ferieafløser. 

Om dig:

Du har lyst til at lære det sundhedsfaglige område at kende og måske er feriejobbet et supplement til din uddannelse, som en del af dit sabbatår eller første skridt mod et brancheskifte. 

Hvis du er studerende, kan der være mulighed for at blive ansat i studiejob efterfølgende.

Det vigtigste er, at du kan skabe en god relation og hverdag for borgerne i eget hjem og arbejde selvstændigt. Udover det skal du kunne tage initiativ og have et godt overblik i det daglige arbejde med fokus på kerneopgaven. 

Om jobbet som ferieafløser:

  • Du kommer til at arbejde i perioden fra juni til september 2026
  • Du bliver en del af en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du har mulighed for at udvikle egne kompetencer både personligt og fagligt
  • Du bliver en del af et fagligt kompetent team, og du har altid en kollega tæt på, men du kommer ind i en ferieperiode, hvor du vil opleve en kombination af fastansatte faguddannede og ferieafløsere
  • Du får en introduktion og grundig oplæring efter behov og kompetencer. Du får bl.a. et kursus i forflytning og bliver oplært i dokumentation og andre relevante emner i forbindelse med din opstart

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Personlig pleje f.eks. bad, hjælp til påklædning og toiletbesøg
  • Spisesituationer f.eks. tilrette og anrette mad, hjælpe beboerne med at spise
  • Omsorg og nærvær f.eks. at hjælpe beboerne med at bruge udefaciliteter - en gåtur eller kaffe ude i haven
  • Praktiske opgaver f.eks. oprydning, rengøring og tøjvask

Du kommer til at indgå i en vagtplan, hvor du kan have blandede vagter – typisk fra kl. 7:00-15:00 og fra kl. 15:00-23:00. Du skal arbejde hver anden weekend, men du har mulighed for at få et individuelt timetal.

Du får overenskomstmæssig løn inkl. aften og weekendtillæg. 

Da vi er en udekørende gruppe er det vigtigt, at du både kan cykle og har et gyldigt kørekort. 

Arbejdsstedets adresse: Storemosevej 12, 1 sal. 9310 Vodskov.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte leder Stine Als Brix tlf. 2489 7618 eller assisterende leder Majbrit Ravn tlf. 9982 6017.                         
 
Ansøgningsfrist er den 30. april 2026 - Der afholdes løbende samtaler. 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Stine Als Brix +4599826016
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk