Social- og sundhedshjælper til Distrikt Centrum

Brænder du for at hjælpe de mest sårbare borgere i Aalborg Midtby – og vil du prøve kræfter med et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i et mindre team, så har vi jobbet til dig.

Du har nu mulighed for at blive en del af et godt arbejdsfællesskab i Distrikt Centrum, som leverer omsorg, pleje og sygepleje. For at sikre kontinuitet og kvalitet arbejder vi sammen i mindre teams – altid med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker, samt med et rehabiliterende fokus. 

Om os
Vi er 4 teams i dagvagt og 1 team i aftenvagt. Vi har siden vores nye organisering pr. 1. april 2025 oplevet en tilgang af borgere, og det er derfor nødvendigt at udvide vores teams. 

Du planlægger din vagt ud fra opgaver, ressourcer og kompetencer sammen med dine kollegaer. Du er en vigtig del af teamet, hvor du bidrager med dine observationer og dine indsatser hos borgeren.  Lige nu har vi ledige stillinger i dag- og aftenvagt i udgangspunktet på 37 timer/ugen. 

Om dig

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation, ellers vil du få en grundig oplæring
  • Du arbejder selvstændigt og er nysgerrig på at få ny viden og kompetencer
  • Du er god til at danne relationer og kan arbejde rehabiliterende sammen med borgeren, pårørende og kollegaer
  • Du bidrager med din faglighed i det tværfaglige samarbejde
  • Du har lyst til at være med til at udvikle arbejdsfællesskabet og det tværfaglige samarbejde i den nye organisering

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med høj faglighed, engagerede kollegaer, hvor alle bidrager og tager ansvar for opgaverne
  • En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at udvikle dig såvel fagligt, som personligt
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel, gennem kollegaer, som er villige til at sikre en god og indholdsrig arbejdsdag
  • En attraktiv arbejdsplads, hvor der er høj grad af fleksibilitet og hvor du får en god introduktion til arbejdet og fællesskabet

Arbejdsstedets adresse: Badehusvej 11, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere er du velkommen til at kontakte Gitte Kjær Møller på 2491 4230 eller Anette Have på 2361 3327 – du er også meget velkommen til at kigge forbi på Badehusvej😊

Ansøgningsfrist den 22. februar 2026. Der gennemføres samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Gitte Kjær Møller +4599826152
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk