Har du hjertet med i dit arbejde – og vil du være med til at skabe trygge og meningsfulde hverdage for vores beboere?
Vil du arbejde i et udviklende arbejdsmiljø, hvor vi hver dag gør en forskel for mennesker – med udgangspunkt i deres ønsker, behov og livshistorie?
Så søger vi lige nu social- og sundhedsassistenter til fortrinsvis dagvagt, men med mulighed for blandede dag- og aftenvagter.
På Plejehjemmet Fjordparken arbejder vi med helhedspleje, hvor hele mennesket er i fokus. Vi vægter både det levede og det levende liv og skaber trygge, hjemlige rammer for vores beboere. Med en rehabiliterende tilgang og fokus på hjælp til selvhjælp bringes alle fagligheder i spil i et stærkt tværfagligt samarbejde – fordi vi lykkes sammen.
Fjordparken rummer 50 boliger fordelt på fem afdelinger: to for borgere med demenssygdom, to for borgere med somatiske sygdomme og én aflastningsafdeling. Her møder du beboere med komplekse og sammensatte sygdomsbilleder, og der arbejdes systematisk med triage tre gange ugentligt i samarbejde mellem sygeplejerske, læge og ledelse.
Du bliver en central del af hverdagen med ansvar for både pleje og sygeplejefaglige opgaver, og skal kunne arbejde tværfagligt, udviklende og reflekterende med høj faglighed.
Arbejdsstedets adresse: Fjordparken 2, 9370 Hals.
Du er velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfristen er den 18. maj 2026 - Samtaler afholdes den 26. maj 2026.
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.