SKP-medarbejder til Bo- og Gadeteamet

Vil du være med til at samarbejde om og understøtte borgere, der har mulitkomplekse udfordringer?

Vi har en ledig stilling som støttekontaktperson ved Bo- og Gadeteamet under Center for Sociale Indsatser i Aalborg kommune. 

Reglerne om støtte- kontaktpersoner er forankret i servicelovens § 99. Formålet med støtte- og kontaktordningen er at styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre ham eller hende i stand til, at benytte samfundets muligheder og etablerede tilbud.

Målgruppen for ordningen er de mest udsatte personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug og særlige sociale problemer, som almindeligvis ikke gør brug af, eller ikke kan gøre brug af eksisterende tilbud. Der er tale om en uvisiteret ordning hvor alle kan henvende sig og gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp, ligesom støttekontaktpersonen også er opsøgende.

Opgaven for SKP-medarbejderen er, gennem en opsøgende indsats hos borgere i eget hjem eller opholdssted, at opbygge og skabe kontakt til målgruppen, som ofte ikke selv magter at henvende sig for at få hjælp. Formålet med indsatsen er at tilbyde hjælp der understøtter den enkeltes mulighed for et liv på egne præmisser og med større personlig- og social mestring. En del af opgaven er også at fungere som brobygger til f.eks. kommunale myndigheder, væresteder, sundhedssystemet, behandlingssteder etc.

Vi søger en kollega der:

  • brænder for opgaven
  • har en socialpædagogisk uddannelse eller tilsvarende
  • har relevant erhvervserfaring med et godt kendskab til hjemløse-, udsatte-, psykiatri og rusmiddelområdet
  • bidrager positivt i et arbejdsfællesskab, hvor medarbejderne arbejder selvstændigt store dele af arbejdstiden
  • formår at indgå i et respektfuldt og tillidsskabende samarbejde med borgere, såvel som interne og eksterne samarbejdspartnere
  • evner at være både fleksibel, helhedsorienteret og vedholdende i sin tankegang til borgerne
  • har kørekort og mulighed for at benytte egen bil i arbejdet

Vi tilbyder:

  • et arbejdsfællesskab med faglig stolthed i at danne trygge relationer og støtte borgere i svære livssituationer
  • en afdeling med et højt fagligt niveau, hvor medarbejderne hjælper, støtter og lærer af hinanden
  • en spændende og travl arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens
  • en høj grad af indflydelse og frihed til planlægning og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag centreret omkring kerneopgaven
  • faglig og personlig udvikling gennem supervision, kurser og temadage
  • et godt arbejdsklima med engagerede og dygtige kollegaer og samarbejdspartnere 

Bo- og Gadeteamet er organiseret ved Center for Sociale Indsatser (CSI). Tilbuddet har ca. 30 medarbejdere og tæller bl.a. opsøgende gadeteam, gadesygeplejerske, støttekontaktpersoner samt opgangsfællesskaber med sociale viceværter.

Ansættelse

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. september 2025.

Ansættelsessted er Niels Ebbesens Gade 20, 9000 Aalborg.

Stillingen er omfattet af lokal Løn. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem respektive organisation og KL. 

Arbejdstiden er primært hverdage i tidsrummet mellem kl. 08.00 og 16.00, dog kan arbejdstiden være placeret i tidsrummet indtil kl. 22:00 på ugens enkelte dage. Ledelsen tilstræber, at disse vagter dækkes ved frivillighed, men der kan imidlertid være behov for undtagelsesvis at pålægge arbejdstid i tidsrummet frem til kl. 22:00.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25.06.25. Der indkaldes til samtaler via mail. Vær derfor opmærksom på at tjekke mail og evt. spamfilter.

Du kan få flere oplysninger ved henvendelse til leder Marit Risdahl på tlf. 31 997610 mellem 08.00 og 12.00.

Om den organisation, vi er en del af i Aalborg Kommune:
CSI er en del af Voksensocialafdelingen. I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fællesskab og velfærd i Aalborg Kommune.

Læs mere om vores organisation: 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Marit Risdahl
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk