Pædagogmedhjælpere, VUK

Pædagogmedhjælpere til VUK - 3 ledige stillinger på 32 timer 

 

VUK-Aalborg (Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation) er et kompetencecenter inden for specialundervisning til unge og voksne. Vi tilbyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), kompenserende specialundervisning til voksne og jobcenterforløb. Vi er Børn & Unges kommunale STU-tilbud.

 

STU henvender sig til sårbare unge, der af fysiske og/eller psykiske årsager ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Formålet med STU er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Uddannelsen henvender sig til unge mellem ca. 16 og 25 år.

 

Vores mål er at udvikle og fremme den enkelte elevs fysiske, psykiske og sociale handlemuligheder, så der sikres mulighed for aktiv deltagelse i samfundet.
Vores undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs virkelighed og behov, ligesom undervisningen er i overensstemmelse med de krav tiden og samfundet stiller.

 

Vores elever er noget helt særligt – og derfor skal du også være det!

Vi søger to pædagogmedhjælpere til gruppe BC, der har unge med massive indlæringsvanskeligheder, ASF og/eller adfærdsproblematikker. Ofte er der flere diagnoser i spil, og eleverne kan også have fysiske funktionsnedsættelser. Der er fokus på kommunikation, samspil, sociale spilleregler og praktiske færdigheder. Målet er, at eleverne opnår så megen selvstændighed i eget liv som muligt. Nogle elever arbejder med læsning/skrivning, matematik og evt. engelsk på individuelt tilpasset niveau.  Elevtiden er præget af en høj grad af struktur, forudsigelighed og indlæring af nye rutiner i trygge rammer. 

Vi søger også en pædagogmedhjælper til gruppe A, der er for unge med multiple funktionsnedsættelser og/eller massive indlæringsvanskeligheder. I denne gruppe arbejdes der med alternativ og supplerende kommunikation (ASK). Som oftest er der brug for alternativ kommunikation, da talesproget ikke er den primære kommunikationsform for de unge mennesker. Derudover arbejdes der med sanseintegration, almen dannelse, socialisering, selvstændighed, samspil, og medindflydelse på egen livssituation. Der benyttes billedkommunikation/udpegning, øjenstyring, tegn-til-tale, mimik, gestik og kropssprog. Dette er både digitalt og analogt.

Til alle tre stillinger forventes det at du, på eget initiativ, kan:

  • Yde emotionel støtte og indgå i relationsarbejde
  • Bidrage til at strukturere en forudsigelig hverdag med tydelige rammer og rutiner
  • Planlægge og facilitere aktiviteter samt støtte og guide undervejs
  • Yde hjælp til toiletbesøg, personlig hygiejne og påklædning
  • Varetage medicinhåndtering
  • Yde hjælp til spisning
  • Varetage personlig pleje og forflytninger

 

Helt optimalt leder vi efter tre mennesker med hjertet på det rette sted – og som alle besidder disse kompetencer:

  • Diagnosekendskab eller forståelse herfor
  • Erfaring med personlig pleje
  • Erfaring med eller mod på at lære om forflytning, sondemaskine o.l. 
  • Stærk i overblik og struktur
  • Mod på og lyst til arbejde med 1:1 elever en del af tiden 

 

Kontakt VUK’s forstander Katja Kjær Rask på skolens nummer 99825252. 

 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 24.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Katja Kjær Rask +4599825252 99825252
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk