Børnehaven Skallerupvej i Aalborg Øst søger en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent
Vi søger dig, der får energi af at være sammen med børn og af at arbejde med deres udvikling. Dig, der kan give omsorg og nærvær. Dig, som kan finde på gode lege og har lyst til at have det sjovt sammen med en flok skønne børn.
Dit nye job
Som pædagogmedhjælper bliver du en del af et tæt samarbejde med det pædagogiske personale, hvor I sammen skaber en tryg, udviklende og inkluderende hverdag for børnene.
Har du særlige interesser eller kompetencer – eksempelvis inden for musik, natur, sport, kreative aktiviteter eller noget helt andet – er det en stor fordel. Vi forventer, at du bringer din begejstring og viden i spil og deler den med både børn og kolleger.
I rollen som pædagogmedhjælper er det vigtigt, at du er nærværende, lyttende og tydelig i samspillet med børn og forældre. Du arbejder selvstændigt, tør spørge om hjælp ved behov og bidrager også til de praktiske opgaver i huset.
Dine opgaver vil blandt andet være at støtte børnene i deres leg, trivsel og udvikling samt deltage aktivt i hverdagens rutiner og aktiviteter. Du er med til at skabe og understøtte et positivt og inkluderende fællesskab og samarbejder med dine kolleger om planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter.
Din nye arbejdsplads
Børnehaven Skallerupvej er normeret til 42 børn i alderen 3-6 år og en engageret forældregruppe. Du vil blive en del af et hold på 8 kollegaer.
Børnene er opdelt i tre grupper: Solstuen og Stjernestuen, hvor børnene er blandet de to første år og storbørnsgruppen Månestuen.
Hos os prioriterer vi udelivet og nærmiljøet, og derfor tager vi på ture hver uge. Vores store, inspirerende legeplads er en naturlig del af hverdagen og bliver brugt hver dag – uanset vejr. Her skaber vi rammer for leg, bevægelse og fællesskab, hvor børnene får mulighed for at udforske, være nysgerrige og udvikle sig i tæt samspil med naturen.
Fakta og praktik
Vi søger 1 pædagogmedhjælper til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Jobstart: 1. September 2026
Ansøgningsfrist: 26 juli 2026
Samtaler afholdes: Onsdag d. 5. August klokken 15- 17
Arbejdsstedets adresse
Skallerupvej 226, 9220 Aalborg Øst
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte leder, Casper Guldstrand Kjeldsen på: 99825920
Vi glæder os til at læse din ansøgning og håber, at du er vores nye kollega.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.