Pædagoger til daginstitution med fokuspladser

Kom med på rejsen mod en samlet institution, hvor fokus er på høj kvalitet med tryghed og forudsigelighed for alle børn

Daginstitutionen Stjernehuset Afdeling 5 og 7 søger 4 pædagoger til faste stillinger - 37 timer om ugen. 

Drømmer du om at arbejde mere special pædagogisk? Brænder du for børn i en udsat position, som har brug for en mere indgriben indsats, og kan du se dig selv i en kombination af almen og special, så det dig vi søger.

Hvem er vi

Daginstitutionen Stjernehuset er en 70 børns institution. Vi har derudover 4 børn, som er visiteret til en fokus plads, samt 2 børn på ressourceplads. Målgruppen for ressourcepladser og fokuspladser er børn i udsatte positioner med behov for mere kontinuerlig og individuel tilpasset støtte dagen igennem, desuden kan de være eller på vej til en diagnosticering indenfor autismespektret. Desuden er vi en DGI-certificeret idrætsinstitution og vores fundament bygger på NEST tilgangen. Daginstitutionen Stjernehuset er i en sammenlægningsproces af to institutioner. Formålet er at skabe høj kvalitet på begge matrikler og den bedste arbejdsplads. 

Hvordan arbejder vi

Vi tror på at alle børn altid gør deres bedste for at deltage i fællesskaberne, og at det er vores opgave som voksne at justere læringsmiljøet og konteksterne så barnet kan lykkes. Vi arbejder ud fra, at det ét barn har brug for har alle børn gavn af. Vores væsentligste værdier er tryghed og forudsigelighed, hvilket tydeliggøres igennem vores daglige struktur og rammer, der visuelt understøttes af bl.a. piktogrammer og 3 enkle principper for deltagelse i fællesskaber. Alle børn er inkluderet i børnefællesskaber. 

Vi har særligt fokus på at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer og fællesskaber på baggrund af den pædagogiske tilgang NEST. En praksis, som skaber gode udviklingsmuligheder for alle børn uanset udsathed. Vi benytter specialpædagogiske metoder i det omfang kerneopgaven kalder på dette, fx time timer, social stories, board maker, low arousel, mentalisering osv. 

Vi er en personalegruppen for hvem professionelle samarbejde, respekt, omsorg og humor, er vigtige redskaber i det daglige arbejde. 

Vores forventninger til dig

Som organisation, er vi i konstant udvikling – og forandring, og vi forventer du er en engageret og positiv medspiller i udviklingen af kerneopgaven. Du har en høj faglighed, kan tage selv- og medledelse, er nysgerrig og værdsætter personlig udvikling. Børnene er dit vigtigste fokus, du er god til at lege og skabe spændende og udviklende læringsmiljøer, og har flair for at arbejde med børn i en udsat position. Som person er du psykisk robust og kan sætte grænser på en tydelig og anerkendende måde. Du er nysgerrig på børns hensigt; at være detektiv på at forstå intentionen bag deres handling, og derigennem støtte børnene i deres udvikling. 

Ansøgere med erfaring med børn, der er kendetegnet ved, ”at der ikke eller i lav grad er progression i deres udvikling bredt set eller på specifikke områder i forhold til barnets trivsel, læring og dannelse”, foretrækkes.

Vi kan tilbyde

Vi tilbyder dig et højt kvalitativt fagligt arbejdsmiljø, med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder. En hverdag med høj grad af struktur og forudsigelighed, der fremmer dit arbejde med kerneopgaven. Vi værdsætter dine ideer og faglige input, der udfordrer vores pædagogiske praksis og åbner for nye veje så børnene kan lykkes. Du bliver en del af en personalegruppe med fagligt stærke og meget erfarne pædagog kollegaer. Du tilbydes en onboarding plan blandt andet med en mentor, som kan give dig sparring i det daglige.

Kan du se dig selv i en særlig rolle? Er du nysgerrig på den daglige drift? Vil du med i maskinrummet og få indsigt og indflydelse på rammer og retning? Har du administrativt tæft, så ser vi gerne at du skriver dette i din ansøgning, da der er mulighed for at blive tilbudt en funktion som koordinater.

Er du blevet nysgerrig og vil gerne vide mere, er du velkommen til at give Pædagogisk leder Mette Asklev et kald på 31993313 til en snak om vores pædagogik og særkende.


Arbejdsstedets adresse
Venøsundvej 5+7

9220 Aalborg Øst

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26 + tillæg kr. 8.200 årligt grundbeløb (2020 niveau). Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mette Asklev +4599823310 31993313
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk