Pædagog

Vuggestuen Springbrættet søger 2 pædagoger: 1 pædagog til barselsvikariat på 37 timer og 1 pædagog til fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. oktober 2026 . 

Er du klar til at springe ind i arbejdet med vores sommerfuglebørn og brumbassebørn?

Fakta om stillingen

Vi søger 2 uddannede pædagoger til et barselsvikariat på 37 timer med tiltrædelse den 1. oktober  2026 eller snarest muligt derefter.

 

Hvem er vi i vuggestuen Springbrættet? 

Vuggestuen Springbrættet er en del af Dagtilbud Seminariekvarteret og er normeret til 40 børn fordelt på fire aldersopdelte grupper. Den ledige stilling er tilknyttet Brumbasse- og Sommerfuglestuen, hvor børnene er mellem 0 og 2 år.

Vi vægter faglighed, engagement og det gode match højt. Erfaring er værdifuldt, men vigtigst er din lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.

Hos os får du: Mulighed for at blive en del af en ung institution, som åbnede i 2018, og som fortsat er i udvikling. Vuggestuen er en arbejdsplads, hvor du inviteres med til at præge vores kultur, traditioner og pædagogiske praksis.

 

Faglighed i fokus

Vi har fokus på kontinuerlig faglig udvikling og ser det som en styrke, når medarbejdere deltager i temadage, kurser og videreuddannelse. Ny viden skaber værdi for både børn, medarbejdere.

Vi arbejder struktureret med pædagogiske temaer i forløb af cirka to måneders varighed. Hvert tema kobles til et læreplanstema, som vi har særligt fokus på i vores refleksioner og evalueringer. Temaerne kommer til udtryk både i planlagte aktiviteter og i hverdagens rutiner, hvor børnene så vidt muligt er aktive deltagere.

Vi arbejder blandt andet med: Det professionelle læringsmiljø. Den styrkede pædagogiske læreplan, særlig med en tydelighed i beskrivelsen af udviklingspunkter for børnene og de voksne, for at skabe høj kvalitet. Vi anvender Aalborg Kommunes Børn- og Ungepolitik og kvalitetsmarkørerne, som vores råde tråd i vores arbejde med kerneopgaven.   

Vi tager afsæt i børneperspektiv, hvor medbestemmelse og deltagelsesmuligheder er grundsten for trivsel, læring, udvikling, dannelse . Vi er inspireret af metoder som Nest/ICDP .mm.                                                                             Vi arbejder med tydelighed omkring hvilken litteratur, forskning og evidensbaseret viden, der understøtter vores mål for et fokus på professionelle læringsmiljø.                                                                                                                   

Vi lægger desuden stor vægt på gode relationer. Vi møder hver dag børn, familier og kolleger med nærvær og interesse, fordi vi ved, at et godt forældresamarbejde er afgørende for barnets trivsel.

 

Vi leder efter en kollega der …

Tager initiativ, er nysgerrig og har lyst til at tage pædagogisk ledelse i og omkring børnegruppen.

Kan arbejde struktureret og samtidig gribe de spontane muligheder, der opstår i hverdagen, eksempelvis når et barn foreslår at spise frokosten på legepladsen.

Har lyst til at udforske nærområdet med børnene gennem ugentlige ture til skov, park og legepladser.

Kan arbejde både i mindre grupper og i det større fællesskab.

Møder vores mangfoldige forældregruppe åbent, respektfuldt og nysgerrigt.

Har lyst til at bidrage aktivt til vores faglige udvikling og samarbejdskultur.

 

I ansøgningen ønsker vi, at du …

Dine erfaringer med arbejdet med børn i alderen 0-2 år., beskrives med konkrete praksiseksempler, der viser din pædagogiske tilgang.

Hvordan du arbejder med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Hvad du selv kan bidrage med til vores hverdag og fællesskab.

Har du endnu ikke erfaring med målgruppen, vil vi meget gerne høre om dine refleksioner og motivation for at arbejde med de yngste børn.

Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen i Vuggestuen Springbrættet.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.

 

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder.

Arbejdsstedets adresse Daginstitutionen Thulevej, Thulevej 32 C, 9210 Aalborg SØ. tlf.:99824260

           Marianne Seehausen

           Pædagogisk Leder Daginstitutionen Thulevej & Vuggestuen Springbrættet

           Thulevej 32a & 32c

           9210 Aalborg SØ

           Tlf. 99823234 & 99824260 / 2461 8229 Mail.: marianne.seehausen.@aalborg.dk

 

Ansøgningsfrist: mandag den 7. september 2026. kl. 12:00

Ansættelsessamtaler: torsdag den 17. september 2026. KL.8:00-12:00

 

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Marianne Seehausen +4599823234
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk