VoLiS Vodskov skole søger en pædagog til fast stilling på 37 timer - bemærk kort ansøgningsfrist
På VoLiS Vodskov Skole, har vi stort fokus på den helhedsorienterede indsats, hvor vi både har elevens skolegang og familien i fokus. Skoletilbuddet rummer familiearbejde, som både inddrager børn og forældre i indsatserne. Derfor vil du, udover det tætte lærer/pædagogsamarbejde, skulle indgå i tæt samarbejde med VoLiS’ familieterapeuter. Tilbuddet har på nuværende tidspunkt 32 elever men grundet elevtilgang søger vi en ny kollega.
Kendetegnet for eleverne er, de alle har stort specialpædagogisk behov, massive følelsesmæssige belastninger og sociale udfordringer. Eleverne kan være både verbalt og fysisk udadreagerende. Eleverne skal støttes i at skabe tillidsfulde og trygge relationer – både elev/elev og elev/voksen.
Som pædagog på VoLiS, har du en alsidig opgave som bl.a. kan bestå i: understøtte undervisning, varetage 1:1/enkeltmandsundervisning på matriklen eller i hjemmet, samtaler med elever både alene og sammen med f.eks. familiebehandlere, hjemmebesøg, dokumentere (SPE, ICS, måltrapper mv), deltagelse i forskellige mødefora og meget andet. Som pædagog skal du, udover at værende deltagende i skoledelen, være med til at sikre et kvalificeret tilbud til eleverne efter skole – dvs. fællesskabende og meningsfulde aktiviteter inden eleverne tager hjem samt i ferier og skolefrihverdage. Åbningstiden på VoLiS er 7.00-16.00 – både på skoledage og i ferier/skolefri hverdage.
Som pædagog på VoLiS, skal du kunne arbejde med eleverne på deres individuelle niveauer, som ikke nødvendigvis er alderssvarende.
VoLiS Vodskov er fysisk omgivet af Hammer Bakker og dermed ikke placeret fysisk på Vodskov Skole. Udover at være en del af VoLiS, vil du også være en del af det store fællesskab på den samlede Vodskov Skole. Vodskov skole rummet samlet set ca. 670 elever, hvor af de ca. 120 elever er placeret enten i Fokusklasserne eller på VoLiS
Vi søger en pædagog, der som ansat på VoLiS, er indstillet på at kunne varetage opgaver på alle alders- og klassetrin. Opgaven du ansættes til, kan se ud på en måde her og nu, men du skal evne et omskifteligt mindset, da opgaver tilpasses efter, hvad det samlede VoLiS kalder på.
De pædagogiske profiler kunne f.eks. være med musisk, udeliv- eller idrætsprofil.
Særligt om stillingen
Denne stilling indbefatter for nuværende, en del timer i et enkeltmandsprojekt, hvor du vil være 1:1 med en elev i et lokale. Her skal der arbejdes målrettet mod, at eleven langsomt inkluderes i et klassefællesskab. Du skal kunne arbejde med at bryde det overordnede mål op i delmål, således der dagligt arbejdes med små skridt i den rigtige retning. Dette stiller store krav til dine relationelle kompetencer. Du skal kunne arbejde med en tydelig struktur, opstille mål og forventninger, som eleven vil kunne opnå.
Du vil som pædagog her ikke være alene om opgaven, men for nuværende bliver du den primære med flest timer i opgaven, og i den tid du ikke er sammen med eleven, er du en del af et klasseteam i enten vores yngste eller mellemste gruppe.
Vi søger en uddannet pædagog
Vi tilbyder:
Da VoLiS er en særlig opgave, opfordres du til at kontakte afdelingsleder Ditte Mørk Manstrup tlf. 93 52 03 50 forud for ansøgning. Skulle telefonen ikke blive taget, så send en sms og du bliver ringet op.
Ansøgningsfrist 23/11-25, ansættelsessamtaler afholdes 26/11-25 på Vodskov Skole
Da vi søger uddannet personale, ønsker vi, at du medsender eksamensbevis, CV og eventuelle relevante udtalelser, når du ansøger stillingen.
Ansættelse pr. 1/12-2025 eller snarest derefter.
Løn efter gældende overenskomst samt gældende forhåndsaftaler.
Der indhentes børne- og straffeattest inden endelig ansættelse