Pædagog til fastansættelse i vuggestuen Sydvesten - Dagtilbud Østerådalen
Brænder du for 0-2 års området og vil du være med til at udvikle Aalborgs skønneste 0-2-årige børn i vores vuggestue? Og vil du være med til at inspirere, udvikle og skabe godt humør sammen med alle vores børn og voksne? Så er det nu du skal slå til, for Vuggestuen Sydvesten søger en pædagog til fastansættelse, med tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvoraf de 30 timer ligger i vuggestuen Sydvesten. Timeresten på 7 timer vil blive placeret i en af de øvrige institutioner i dagtilbuddet eller i et nærliggende dagtilbud.
Om os
Vuggestuen Sydvesten er en del af Dagtilbud Østerådalen og blev etableret i 2010. Vi har skønne fysiske rammer og ligger i et område med masser af muligheder. Udendørs har vi både en stor legeplads og en kæmpe naturlegeplads, hvor vi arbejder målrettet på at skabe og videreudvikle spændende læringsmiljøer. Vi er tæt på stisystemer, fodboldbane og multihus – perfekte rammer for leg og læring.
Vi er en institution med mange jern i ilden og en praksis præget af pædagogisk indlevelse, nærvær og omsorg. Vi prioriterer personalets forskelligheder og vægter den nære, personlige kontakt til det enkelte barn og familien. Hver dag opdeler vi børnene i små fordybelsesgrupper, hvilket vi prioriterer året rundt. Vi tror på, at et stærkt og tillidsfuldt forældresamarbejde er nøglen til børns trivsel og udvikling.
Vi har et særligt fokus på sprogudvikling, især i de daglige pædagogiske rutiner som måltiderne. Vores pædagogik er forankret i ICDP og en neuropædagogisk tilgang, og vi arbejder hele tiden på at udvikle læringsmiljøerne sammen med børnene. I foråret starter vi op med NEST-forløb, og her får du muligheden for at være med til at implementere NEST sammen med resten af personalegruppen.
I din ansøgning
Vi forventer, at du beskriver, hvilke læringsmiljøer du har en særlig kompetence i at tilrettelægge og understøtte. Det kan fx være inden for: natur/udeliv, sprog, motorik, musik/teater, science i børnehøjde eller lignende.
Børnene ønsker at du kan:
Spise mad og du godt kan lide at tegne (Sille og Alma)
Du kan hjælpe mig og cykle sammen med mig (Lauge og Mathias)
Du kan lide at lege kildelege og klippe juletræer (Sophia og Alba)
Kan lide at give gode krammere og kan lege i mudder (Sophia og Sille)
Vi tilbyder
Vi ser frem til ansøgere som
Der indhentes straffeattest- og børneattest inden den endelige ansættelse. Pædagogisk leder Jane Elkjær Vestergaard kan d. 06.01.26 imellem kl. 9.00-15.00 kontaktes med spørgsmål vedr. stillingen på 99823781. Ansøgningsfristen er d. 13.01.26. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 20.01.26. Du må meget gerne søge mere viden om os via vores hjemmeside https://vuggestuensydvesten.aula.dk/
Stillingen er omfattet af lokal løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Vores adresse er:
Vuggestuen Sydvesten
Skelagervej 197
9000 Aalborg
Løn og ansættelsesvilkår
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere