Pædagog søges til fast stilling på 32 timer i VoLiS Svenstrup

Vil du være en del af et specialiseret helhedstilbud, hvor relationer, struktur og faglighed er fundamentet for alt, hvad vi gør – og hvor du hver dag er med til at skabe nye muligheder for børn og unge, der har brug for noget særligt?

VoLiS Svenstrup søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 32 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. august.

Om VoLiS

VoLiS er et specialskoletilbud for elever fra 0.–10. klassetrin. Vores elever er sårbare børn og unge med omfattende familiemæssige, sociale, emotionelle og trivselsmæssige udfordringer. Fælles for dem er et behov for mindre fællesskaber, høj voksennormering samt en tydelig struktur og høj grad af forudsigelighed.

Eleverne har brug for voksne, der kan bevare roen, skabe overblik og tage ansvar for relationen – også når det bliver svært.

VoLiS er et heldagstilbud med åbningstid fra kl. 7.00–  16.00 og er organiseret i tre teams: indskoling, mellemtrin og udskoling. Som pædagog i Volis vil du skulle kunne arbejde med elever i alle målgrupper og løse opgaver i både skole og DUS.

Det pædagogiske arbejde

Hverdagen hos os er kendetegnet ved små undervisningsgrupper, afskærmede arbejdsstationer og tydelig rammesætning og faste strukturer. Der er desuden vide rammer for at arbejde med alternative undervisningsformer og praksisfaglig undervisning, hvor det giver mening.

Eleverne har ofte brug for ekstra tid, gentagelser og tæt guidning – både fagligt, socialt og personligt. Vi arbejder bevidst med at minimere skift og stressende overgange, så dagen opleves tryg og overskuelig.

Vores pædagogiske ståsted bygger på low arousal, anerkendende tilgang og neuropædagogik. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan. Hvis et barn ikke lykkes, er det et udtryk for, at noget står i vejen – og så er det vores opgave at justere rammerne.
Hos os prioriterer vi forebyggelse, regulering og relationsarbejde frem for magtkampe. Problemskabende adfærd betragtes som kommunikation, og ansvaret for relationen ligger altid hos de voksne.

Om stillingen

Som pædagog i VoLiS vil du:

  • deltage i og understøtte undervisningen
  • arbejde tæt relationelt med eleverne
  • indgå i social træning og strukturerede aktiviteter i små grupper
  • bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse samt eksterne samarbejdspartnere
  • Planlægge, varetage og evaluere planlagte aktiviteter relateret til undervisningen i folkeskolen

Vi søger en pædagog, der:

  • er uddannet pædagog
  • har interesse for – eller erfaring med – specialpædagogik
  • kan arbejde struktureret og skabe overblik i en kompleks hverdag
  • kan stå roligt i situationer med verbal og fysisk modstand
  • har lyst til faglig refleksion og tæt samarbejde med kolleger
  • tager ansvar for relationen og møder børnene med ro, tålmodighed og tydelighed

Vi tilbyder:

  • en fast stilling på 32 timer ugentligt
  • en arbejdsplads med tydelig pædagogisk retning og høj faglighed
  • mentorstøtte og ledelsesmæssig opbakning
  • et arbejdsmiljø præget af samarbejde, åbenhed, humor og fælles ansvar
  • kolleger, der brænder for at skabe udvikling for børn, der har brug for noget særligt

Praktiske oplysninger

  • Ansøgningsfrist 20. maj 2026
  • Tiltrædelse: 1. august
  • Løn og ansættelsesvilkår: efter gældende overenskomst
  • Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse, samt reference

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Elmer Tvorup på tlf. 20 40 86 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Elmer Tvorup
Stillingskategori: Undervisning – almen og special
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk