Pædagog på 37 timer til Troldegården i Sulsted

37 timers Pædagog til fast stilling i Børnehaven Troldegården i Sulsted - med start 1. oktober 2026

Dagtilbud Nordvest består af 14 institutioner. Dagtilbuddet indeholder forskellige institutionsformer: børnehaver, integrerede institutioner, en specialgruppe og 4 specialbørnehaver, der er omfattet af Lov om Social Service.

Børnehaven Troldegården er normeret til 30 børnehavebørn, med 4 ansatte og en pædagogisk leder. Vi indgår i et forpligtende samarbejde med 10 andre institutioner i Dagtilbud Nordvest og har fællespasning i sommerferien, samt i julen og ved helligdage.

Troldegården består af 2 børnehavegrupper og er organiseret med blandede alder på de to grupper og 2 personaler på hver. Vi arbejder både stueopdelt og på tværs af huset.

Om stillingen
Vi søger dig, der:

Har mod på og erfaring med opgaver som forældresamtaler, handleplaner, sprogtest, dokumentation mm.

Gerne har kendskab til ICDP og/eller NEST – eller har lyst til at arbejde med det.

Har lyst til at arbejde med praksisnære læreplaner og være med til at sætte dit præg på hverdagen i Troldegården

Er hjertevarm, glad, imødekommende, smilende og anerkendende – og ja humor er jo altid godt have, det kan gøre hverdagen til en fest

Da vi er en lille personalegruppe, er det vigtigt at du kan være mødestabil, fleksibel, omstillingsparat og er god til at justerer læringsmiljøet, alt efter hvad dagen kalder på i børnegruppen og i personalegruppen

 

I Troldegården brænder vi for mange forskellige aktiviteter, og vi er åbne for dine kompetencer og interesser – hvad enten det drejer sig om musik, natur, kreative aktiviteter, bevægelse eller noget helt andet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Deler vores børnesyn: “Børn gør altid det bedste, hvis de kan”.
  • Tager medansvar for positive relationer og gode interaktioner mellem børn og voksne.
  • Understøtter børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i stærke børnefællesskaber.
  • Kan skabe struktur, tryghed og genkendelighed i hverdagen.
  • Ser forældresamarbejdet som en vigtig del af opgaven.
  • Har blik for børneinddragelse og arbejder aktivt med barnets stemme.
  • Kan arbejde indenfor åbningstiden kl. 06.15–16.55 samt deltage i aftenmøder.

 

Vi tilbyder dig:

  • Indflydelse på og medansvar for udviklingen af Troldegården.
  • Et fagligt stærkt og professionelt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads med høj grad af medarbejderinddragelse.
  • Muligheder for at arbejde målrettet med pædagogiske læringsmiljøer og børnefællesskaber.
  • Muligheder for at bringe dine egne kompetencer i spil.
  • Medansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering af børnegruppens udvikling og trivsel på tværs af hele børnegruppen

Hos os får du ikke kun dygtige og engagerede kolleger – du bliver også en del af et fællesskab, hvor vores arbejdsgang og kultur præges af at være tæt på i samarbejdet – med kollegaer, forældre og børn i Troldegården

 Vi tror på, at gode relationer skaber arbejdsglæde og styrker samarbejdet.

Børnenes ønsker til dig:

Du vil lege og være med os ude på legepladsen – også i regnvejr

Du vil trøste, hvis nogen slår sig og give os plaster på

.Du kan grine og have det sjovt

Du hjælper, når vi har brug for det – altså når vi ikke kan det selv

Du kan give gode krammere

Du vil passe godt på os.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du forholder dig til ovenstående, samt beskriver hvordan børn, forældre og personale vil kunne se og mærke dig, hvis du bliver en del af vores fællesskab. 

For nærmere information om stillingen kan pædagogisk leder Helle Hedegaard Johansen kontaktes

 Tlf: 99 823240

Helle er tilgængelig fredag den 31 juli i Troldegården –imellem 10 og 12 så ring der hvis du har spørgsmål

Ansøgningsfristen er d.9 august og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d.18 august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forud for ansættelse indhenter vi reference og straffe- og børneattest.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Helle Johansen
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk