Neuropsykolog med stærk faglighed søges til Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland, Aalborg Kommune

Drømmer du om et fagligt inspirerende job som psykolog med spændende og afvekslende opgaver inden for voksenområdet – erhvervet hjerneskade og hjernerystelse? Så er det måske lige netop dig, vi søger.

Vi søger pr. 1. marts 2026 en neuropsykolog til en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Hvem er vi?
Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland er forankret i Voksensocialafdelingen i Job og Social, Aalborg Kommune.

Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland tilbyder en række specialiserede indsatser til voksne inden for tale/sprog og hjerneskadeområdet samt hjernerystelsesområdet. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor målet er at støtte den enkelte i et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vi er desuden VISO-leverandører på voksenområdet.

Vi er en organisation med ca. 40 ansatte. Som psykolog hos os vil du blive en del af et tværfagligt team bestående af logopæder og audiologopæder, fysio- og ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere.

Hvad skal du lave som psykolog hos os
Som psykolog i voksenafdelingen bliver du en del af et team, der varetager en bred vifte af indsatser inden for erhvervet hjerneskade, herunder bl.a. neuropsykologiske undersøgelser og tværfaglige udredninger. Vi underviser og rådgiver personer, der er ramt af hjernerystelse, og vi yder sagssparring, og undervisning til fagpersoner. 

Vi løser opgaver for VISO i hele landet. Det er derfor nødvendigt, at du har kørekort og lyst til at køre bil. Vi stiller biler til rådighed.

Vi søger en kollega, der:

  • Har baggrund som neuropsykolog
  • Har interesse og erfaring med recovery-orienteret og rehabiliterende indsatser 
  • Er stærk i både bredde og dybde kompetencer 
  • Arbejder evidensbaseret 
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk, og struktureret i et tæt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere
  • Ser muligheder i at have et primært speciale, men i høj grad også ønsker at arbejde på tværs af andre faglige områder
  • Kan balancere og planlægge i forhold til opgavetilgangen. Opgaverne kommer ind i huset i varierende grad, og der vil derfor være perioder med mere travlhed end andre

Vi tilbyder:

  • Mentorordning og et godt introduktionsforløb
  • Gode muligheder for kurser og faglig opkvalificering
  • Dedikerede kollegaer som brænder for deres arbejde
  • En spændende arbejdsplads med fokus på udvikling og faglig kvalitet – bl.a. har vi et tæt samarbejde med Aalborg Universitet
  • Et afvekslende og alsidigt arbejde med stor mulighed for faglig variation i daglige opgaver
  • Du bliver sammen med dine psykologkollegaer en del af et tværfagligt team
  • Mulighed for supervision internt og eksternt

Vil du vide mere?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte assisterende leder Louise Valbak på tlf. 24 65 92 14.

Ansøgningsfrist er den 19. januar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. januar 2026.

Arbejdsstedets adresse
Borgmester Jørgensens Vej 2B, 9000 Aalborg.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og referencer.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Louise Valbak Aardestrup
Stillingskategori: Administration og akademisk arbejde
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk