Ledig stilling som DUS og skolepædagog på Vestbjerg Skole fra 1. januar 2027. Stillingen er på 32 ugentlige timer
Vi søger en ny kollega til Vestbjerg Skole og DUS. En pædagog som er blandt de bedste indenfor sit fag, og som brænder for at gøre en forskel for børn og unge.
Vestbjerg Skole er placeret ”på toppen” af Vestbjerg grænsende op til Hammer Bakker i naturskønne omgivelser. Skolen har omkring 500 elever i hovedskolen, 40 elever i vores Fokusklassetilbud og et fritidstilbud (DUS ordning) med ca. 260 børn. Vi er omkring 85 ansatte.
Skolen er UNICEF certificeret Rettighedsskole, og vi er på skolen optaget af at konsolidere os som Rettighedsskole, så værdierne bliver mere end ord.
Stillingen er på 32 ugentlige timer, som i dette skoleår primært er tilknyttet teamet omkring 0. årgang. Derudover indeholder stillingen opgaver i DUS 1, som er et fritidstilbud til børn fra 0. til og med 2. årgang. Stillingen indeholder minimum en morgenvagt i DUS.
I DUS arbejder vi med medinddragelse og medansvar af børnene, når vi tilrettelægger aktiviteter. Vi gør meget ud af at tilbyde et bredt udvalg af aktiviteter, der også understøtter gode fællesskaber og skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.
Du kan læse mere om vores skole og DUS på Vestbjerg Skoles hjemmeside.
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest (”pædofiliattest”). Læs mere på information om børneattest hos Aalborg Kommune.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
For at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for DUS Gry Brøndum Olesen (51264198) eller skoleleder Steffen Hessellund (31995602).
torsdag d. 19/11 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 48.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.