Sofiendalskolen søger en dygtig og engageret lærer til vores mellemtrins fokusklasse 2. Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling til en medarbejder, der brænder for specialpædagogik, relationsarbejde og for at være med til at videreudvikle et af Aalborgs stærkeste fokusklassetilbud.
Er det dig, vi leder efter?
• Er du uddannet lærer – gerne med specialpædagogisk viden eller erfaring (fx neuropædagogik)?
• Er du en tydelig klasseleder, der skaber struktur, ro og retning i komplekse læringsmiljøer?
• Kan du bidrage til vores neuropædagogiske retning og omsætte teori til motiverende, praksisnær undervisning?
• Ser du mennesket før diagnosen og arbejder anerkendende – også når det er svært?
• Kan du holde hovedet koldt, arbejde low arousal og bevare overblikket i pressede situationer?
• Kan du udvikle læringsforløb, der både udfordrer og kompenserer, og som giver eleverne strategier til at lykkes fagligt, socialt og personligt?
• Er du mentaliserende, samarbejdsstærk og god til at skabe følgeskab i et team?
• Er humor, positivitet og ordentlighed en del af din professionelle tilgang?
Fagkombination
Vi søger særligt en lærer med undervisningskompetencer inden for matematik, dansk, musik og/eller madkundskab.
Har du samtidig interesse for praksisfaglige læringsformer, teknologiforståelse eller specialpædagogisk udvikling, er det en klar fordel.
Varierede undervisningsformer
I fokusklasserne arbejder vi fleksibelt og elevnært. Vi påskønner lærere, der:
• Kan tilpasse læringsmiljøet efter elevernes dagsform
• Har lyst til at arbejde med udeskole i flere lektioner om ugen
• Aktivt bruger kroppen, sanser, konkrete materialer og omgivelserne i undervisningen
• Arbejder nysgerrigt ind i 4E-modellen for læring (Embodied, Embedded, Enactive & Extended), så undervisningen favner flere tilgange til deltagelse og læring
Hvis du kan se dig selv i dette – så læs videre.
Hvad kan vi som skole tilbyde dig?
Et fagligt stærkt og udviklingsorienteret miljø
Du bliver en del af en skole med høj pædagogisk faglighed. Vi tør afprøve ny viden, lave prøvehandlinger og udvikle didaktiske indsatser i fællesskab. Her får du kolleger, der er engagerede, fagligt ambitiøse og altid nysgerrige på at gøre praksis endnu bedre.
Et fokusklassetilbud i rivende udvikling
Vores fokusklasser bygger på Aalborg Kommunes vision:
Sammen om stærke fællesskaber.
Det betyder, at:
• Elever bevæger sig fleksibelt mellem almen og fokus, når de er klar
• Læring og udvikling sker gennem deltagelse i forskellige fællesskaber
• Arbejdet er stærkt forankret i tværfagligt samarbejde og strukturerede rammer
Vi arbejder ud fra seks centrale principper for fokusklasserne:
Nærhed & sammenhæng
Tæt samarbejde mellem skole, hjem og fritid sikrer, at eleverne oplever de samme voksne, stabile rammer og trygge overgange.
Praksisfaglighed
Eleverne lærer gennem konkrete aktiviteter, handlinger og erfaringer, som gør læringen meningsfuld og tilgængelig.
Livsduelighed
Vi giver eleverne strategier, der hjælper dem med at mestre både skoleliv og hverdagsliv.
Samarbejde
Lærere, pædagoger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere arbejder tæt sammen om hver enkelt elev.
Læring gennem fællesskaber
Elever øver social deltagelse, selvregulering og strategier i både små og store fællesskaber.
Udfoldelse af potentiale gennem pædagogik & didaktik
Vi arbejder ud fra elevens nærmeste udviklingszone og skaber tydelige, strukturerede og forudsigelige læringsmiljøer.
Om fokusklasserne
Fokusklasserne er Sofiendalskolens specialpædagogiske læringsmiljø for elever, der har brug for:
• tydelige rammer og faste strukturer
• forudsigelighed og genkendelighed
• tæt relationsarbejde
• individuelt tilrettelagt undervisning
Vi arbejder målrettet med udvikling af:
• eksekutive funktioner
• emotionelle kompetencer
• social deltagelse
• faglig mestring
Tryghed og relationer er fundamentet – læring kommer, når eleverne føler sig forstået, mødt og reguleret.
Om Sofiendalskolen
Sofiendalskolen ligger i Aalborg SV og rummer ca. 700 elever og mere end 100 ansatte. Vi er en stor byskole i udvikling med høje ambitioner for både faglighed, fællesskaber og trivsel. Sofiendalskolen er midt i en større ombygning af hele skolen, og vi forventer, at vores nye og tidssvarende fokusklasseområde står klar i løbet af foråret 2026.
Du bliver en del af en skole, hvor:
• samarbejde på tværs er en selvfølge
• trivsel og læring går hånd i hånd
• arbejdsglæde er et fælles ansvar
• vi gør os umage – hver eneste dag
Vi har desuden et stort makerspace med robotter, programmering, microbits/ultrabits, 3D-print m.m. – og du kan blive en del af vores arbejde med teknologiforståelse, hvis du har lyst.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Anders Højbjerg, tlf. 93 52 05 35.
Ansøgningsfrist: Mandag d. 15. december 2025
Udvælgelse: Tirsdag d. 16. december 2025
Samtaler: Torsdag d. 18. december 2025
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere