Koordinerende planlægger med baggrund som sygeplejerske til Borgerens Faste Team - distrikt Nr. Tranders

Har du erfaring fra ældreplejen og motiveres du af at finde de bedste løsninger i samarbejde med andre?
Så er det måske dig, vi søger som koordinerende planlægger i distrikt Nr. Tranders

 

Om Borgerens Faste Team

I Aalborg Kommune tror vi på, at tværfaglig organisering er vejen til at møde borgerne med de bedst mulige kompetencer og skabe oplevelser af sammenhæng og kontinuitet. Derfor har Senior- og Omsorg siden 1. april 2025 arbejdet i faste tværfaglige teams fordelt på 14 distrikter. 

Borgerens Faste Team er organiseret ud fra teamtanken, med fokus på at levere hjælp, hvor tryghed, tillid og høj faglig kvalitet går hånd i hånd. Hvert distrikt består af mindre teams, der leverer pleje og behandling samt bemander tværfaglige klinikker. 

I hvert distrikt understøttes ledelsen og medarbejderne af et koordinerende planlæggerteam bestående af en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent, som i tæt samarbejde med visitationen sikrer koordinering, kvalitet og patientsikkerhed i borgerforløbene.

 

Om jobbet

Stillingen som koordinerende planlægger er central i arbejdet med at omsætte og videreudvikle de ambitioner, der ligger bag Borgerens Faste Team. Med fokus på tværfagligt samarbejde, kvalitet og kontinuitet får du en nøglefunktion i at sikre trygge og sammenhængende borgerforløb. Du skal kunne bringe din faglighed i spil på nye måder i et tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.

Konkrete opgaver i det koordinerende planlæggerteam 

  • Koordinering og planlægning af SUL-ydelser og SEL-ydelser
  • Understøtte og igangsætte rehabilitering på SUL og SEL
  • Koordinering af den gode udskrivelse i samarbejde med udskrivningsenheden 
  • Planlægning af akut besøg på forespørgsel fra egen læge
  • Prioritering i diverse indsatser i tæt samarbejde med borgere, pårørende og relevante samarbejdspartnere
  • Modtage indgående opkald fra borgere og samarbejdspartnere 
  • Sikre at alle korrespondancer håndteres af de rette organisatoriske enheder
  • Sagsbehandling jf. Sundhedsaftalen, herunder IV-forløb, rehabilitering etc.
  • Undervisning og coaching i planlægnings- og dokumentationssystemer

 

Hvad kan du forvente?

Du vil få oplæring i funktionen som koordinerende planlægger. Herudover er der planlagt en fast møderække for de koordinerende planlæggerteams med mulighed for sparring og erfaringsudveksling på tværs af distrikter.

Borgerens Faste Team i Aalborg ønsker at være kendetegnet ved:

  • Engagerede og fagligt dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder
  • Stort fokus på forbedringsarbejde, læring og kvalitet
  • Målrettet arbejde med at sikre kontinuitet og kvalitet
  • Stort fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi
  • Høj grad af involvering og medarbejdertrivsel

 

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. december 2025 eller snarest muligt herefter.  Du vil referere til lederteam af distrikt Nr. Tranders Brian Mølgaard og Camilla Riis Danielsen. Du får indmødested på Smedegårdsvej 58, 9220 Aalborg øst. 

Din Profil

Vi forventer, at du

  • Har en uddannelse som sygeplejerske
  • Har erfaring fra praksis i ældreplejen (minimum 2 år)

Som person forventer vi, at du: 

  • Er nytænkende og har en løsningsorienteret tilgang 
  • Besidder stærke samarbejdsevner- og vilje og nemt indgår i arbejdsfællesskaber
  • Forholder dig åbent og reflekterende i forhold til opgaver og løsning af disse
  • Arbejder rehabiliterende, analytisk, reflekterende og problemløsende.
  • Er serviceminded og imødekommende i din kommunikation

 

Ansøgningsproces 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Brian Mølgaard på tlf. nr. 2491 3910.  

Ansøgningsfristen er mandag den 27. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 29. oktober 2025.   

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Brian Mølgaard +4599826076 +45 31994839
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk