Kom og vær med til at sætte dit præg på en fantastisk børnehave.

Børnehaven Sofie i Klarup søger 2 uddannet pædagoger til fast stilling  - 37 timer/ugentligt.
 - vores ene kollega har valgt at læse videre og samtidig øges institutionens  børnetal, hvorfor vi søger to nye kollegaer.

Vi søger dig, der får energi af at være sammen med børn og at arbejde med deres trivsel, læring udvikling og dannelse. Dig, der kan give omsorg og nærvær. Dig som vil indgå i et fagligt kompetent fællesskab. Dig, som kan se dig selv i Børn og Unges `Sammen om stærke fællesskaber´ og dig, der er åben, nysgerrig og har lyst til faglig udvikling.

Dit nye job:
En af stillinger bliver tilknyttet Stjernerummet og den anden stilling bliver tilknyttet Himmelrummet, hvor du vil indgå i et team med uddannede kollegaer.
I Børnehaven Sofie vil du opleve at være en del af et fællesskab hvor alle er fælles om kerneopgaven. Vi arbejder ud fra visionen om, at Børnehaven Sofie skal være et trygt og rart sted at være barn og hvor der er børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle. Vi ser børnene som ligeværdige og betydningsfulde mennesker. 
Vi møder børn og forældre med positive forventninger samt giver børnene nærvær, omsorg og tryghed. Vi mener, at legen har værdi i sig selv samtidig med, at den er lærerig og værdifuld for børnenes udvikling.
Vi arbejder ud fra et 6-8 ugers aktivitetsskema med daglige pædagogiske aktiviteter, hvor vi er opdelt i mindre grupper. I grupperne har vi fokus på de enkeltes udviklingspotentiale, legerelationer og fællesskabet. Vi vægter udelivet højt og bruger vores store legeplads og naturen omkring os. 

NEST i dagtilbud er fundamentet i vores pædagogiske arbejde, og derudover har vi i 2025 et særligt fokus på at arbejde med sproget som en indgangsvinkel til at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn i tråd med "Sammen om stærke fællesskaber".

Kompetencer vi søger hos dig:
Du er som pædagog en tydelig og bevidst rollemodel for børnene, du er anerkendende i dit sprog sammen med børnene, du arbejder aktivt med kommunikationen med forældre og kollegaer, og så har du lyst til at udvikle din egen og børnehavens praksis sammen med dine kollegaer. 

Som pædagog hos os får du:
- Mulighed for kompetenceudvikling, så du kan udvikle dig i dit job
- En god opstart og hjælp, så vi får dig godt ombord – du bliver tilknyttet et onboarding forløb med din nærmeste leder. Er du ny ansat i Aalborg Kommune tilmeldes du ligeledes intro forløb for alle nyansatte medarbejdere.     Her vil du få kendskab til Børn og Unges visioner samt redskaber og metoder som anvendes dagligt. Vi anvender også sidemandsoplæring, så vi er sikre på du er tryg i opgaven. 
- Et godt arbejdsfællesskab – hvor vi har fokus på vores fælles faglighed og kerneopgaven.
- Ugentlige teammøder med nærmeste kollegaer.

Din nye arbejdsplads:
Børnehaven Sofie er normeret til 75 børn i alderen 3-6 år og en engageret forældre- og personalegruppe. Du vil blive en del af et team på 9 kollegaer.
Børnene er opdelt på 4 stuer; Månerummet, Solrummet, Stjernerummet og Himmelrummet. Derudover er børnene i løbet af ugen både blandet og opdelt i aldersopdelte aktivitetsgrupper
Du vil blive en del af vores onboarding plan i Dagtilbud Sydøst, så der afholdes løbende samtaler med nærmeste leder. 
Vi arbejder ud fra " Sammen om stærke fællesskaber" , " Kvalitetsmarkørerne" samt NEST i dagtilbud. 

Du kan se mere om Børnehaven Sofie i vores præsentationsvideo på vores hjemmeside.

Fakta og praktik:
Vi søger 2 uddannet pædagoger på 37 timer om ugen.
Jobstart: 01. 10.25 eller hurtigst derefter. 
Ansøgningsfrist: 10.09.25 kl. 9.00

Samtaler forventes afholdt d. 16/9 2025 ca. i tidsrummet kl. 14.00-19.00.

Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder, Kristina Ottesen Hansen, 99823464 – krot-fb@aalborg.dk
Vi glæder os til at læse din ansøgning og håber, at du er vores nye kollega.

Arbejdsstedets adresse: 
Klarup Skolevej 20, 9270 Klarup
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst. 
Forud for ansættelse, indhenter vi reference. samt straffe- og børneattest.

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os 
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kristina Ottesen Hansen +4599823465
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk